YDELSER

MyImage Kommunikation 2023

– gennemført siden 2022

MyImage Kommunikation belyser beslutningstageres syn på følgende 20 kommunikationsbureauer:

Bro, Friday, Geelmuyden Kiese, Grace Public Affairs, Help PR & Kommunikation, Holm Kommunikation, King Street, KommPress, Kompas Kommunikation, Lead Agency, Morsing, Operate, Primetime, Publicity, Publico, Radius, RelationsPeople, Rud Pedersen, Schultz J & Goll og Ulveman & Børsting.

Analysen gennemføres online, i virksomheder med 20+ ansatte, blandt personer, der har indflydelse på virksomhedens valg af kommunikationsbureau og på køb af kommunikationsydelser. Data bliver indsamlet i uge 18-19 og vi forventer at godt 600 beslutningstagere deltager.

Analysen afdækker kendskab, tilfredshed, præference samt image på følgende otte imageudsagn:

  • Attraktive priser/vilkår (ny)
  • Faglig dygtig (ny)
  • God forretningsforståelse
  • God forståelse af politikere og organisationer
  • God forståelse for digital kommunikation
  • God til at skabe resultater
  • Høj kvalitet (ny)
  • Strategisk stærk
  • Troværdig (ny)

Rapporten består af en imagedel og kundedel.

Imagedelen indeholder alle nøgletal samt en rapportering i Brand Power modellen. På imageudsagnene rapporteres top-3 samt virksomhedernes egne tal og ranking. Desuden er virksomhedens kendskab, præference og image brudt ned på beliggenhed (Øst/Vest), størrelse (<250 ansatte/250+ ansatte) og sektor (Privat/Offentlig).

Kundedelen, der udarbejdes blandt egne kunder, indeholder blandt andet kundernes tilfredshed og præference i forhold til de andre kommunikationsbureauer samt kundernes opfattelse på imageudsagnene. Rapportering af kundedelen forudsætter at mindst 5 kunder har deltaget i analysen.

Den 40 siders lange pdf-rapport, som vi skræddersyr til hver enkelt virksomhed, anvendes til at evaluere brandets udvikling, herunder effekterne af marketinginvesteringerne, samt til at evaluere leverancen overfor kunderne. Benchmarks og KPI-opsamlinger gør den omfattende rapport nem at overskue og anvende. Kontakt os såfremt du ønsker at se indholdet i rapporten.

Rapporten koster 31.500,- ex. moms og udsendes ultimo maj. Alle købere tilbydes en online gennemgang af resultaterne.

Ønskes egne nøgletal fra sidste år integreret i dette års rapport tager vi et tillæg på 25%, naturligvis undtaget dem der købte rapporten sidste år.

Sammen med rapporten udsendes certifikater til de kommunikationsbureauer, der samlet set har det stærkeste brand, mest tilfredse kunder og til dem, der ligger bedst på de ni imageudsagn. Certifikaterne validerer placeringerne som nr. 1, og kan frit bruges i markedsføringen.