Danske annoncører bekymret over udsigt til bortfald af cookies

4 OKTOBER 2021

Bureaubiz skrev følgende:

Lige før sommerferien meddelte Google, at man ville fortsætte med at servicere 3. parts cookies indtil 2023, og på det amerikanske medie, AdAge, fik den beslutning overskriften, at ”Google forsinker cookies død….”.

Forklaringen var bl.a., at store brands var bekymrede for udviklingen, og at man ikke rigtig var lykkedes med erstatninger endnu.

Den bekymring, der kom til udtryk her, ser ud til fuldt ud at blive delt på det danske marked. Det viser de årlige CMO trendanalyse og Bureaudirektør trendanalyse, der indgår i BureauTrends rapporten, som udkommer om kort tid, og som udgives af Bureaubiz og MyResearch.

Både CMO’erne og Bureaudirektørerne er blevet stillet spørgsmålet om, hvor stor betydning manglende 3. parts cookies vil få for virksomhedernes digitale markedsføring.

Konklusionen er, at betydningen vil blive ret stor, og at CMO’erne er lidt mere bekymrede end bureaudirektørerne.

Der er dog nuancer i forhold til de forskellige bureautyper. PR-bureauerne går meget lidt op i det spørgsmål, mens direktørerne blandt de digitale bureauer og mediabureauerne er mere på niveau med annoncørerne.

Hos annoncørerne er det 44 pct., der forventer, at manglen på 3. parts cookies vil få stor eller meget stor betydning for deres digitale markedsføring. Kun 12 pct. er ret ubekymrede. De store annoncører er mere bekymrede end de mindre – hvor det dog er hver femte, der endnu ikke rigtig har en holdning til spørgsmålet.

Hos bureaudirektørerne er det kun hver tredje, der vurderer, at spørgsmålet om 3. parts cookies vil få mindst stor betydning for kundernes markedsføring. Tager man svarkategorien ”Nogen betydning” med, så er der dog nogenlunde lige mange bureaudirektører, der forventer en effekt som CMO’erne.

Mediabureaudirektørerne skiller sig ud på den måde, at ingen af dem tror, det vil få ”meget stor” betydning. Til gengæld er det hele 90 pct., der vurderer, at manglen på 3. parts cookies vil få mindst ”Nogen betydning”.

Spørgsmålet er, om den lidt anderledes tilgang hos mediabureauerne hænger sammen med, at man hos disse bureauer er dybt involverede i arbejdet på at udvikle alternative løsninger.

Om BureauTrends

BureauTrends indeholder Nøgletalsanalysen, CMO trendanalysen, Bureaudirektør trendanalysen, årets gang og de mest prisvindende bureauer. 117 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 3,3 mia. kr.  har svaret i årets analyse. 
93 bureaudirektører repræsenterende en samlet bruttoavance på 4,4 mia. kr. har svaret i årets analyse. 2021-rapporten koster kr. 4.950,- ex moms for den trykte rapport og kr. 500,- ex moms/styk, hvis du ønsker flere rapporter tilsendt


BureauTrends er landet: 2020 gik bedre end frygtet for bureaubranchen

15 SEPTEMBER 2021

Bureaubiz skrev følgende:

2020 gik betragteligt bedre end frygtet for bureaubranchen, da Danmark blev lukket ned i starten af foråret sidste år. Det viser årets BureauTrends-rapport, der bliver udgivet i dag.

Den samlede bruttoavance for bureaumarkedet faldt kun med 0,9 pct. og endte på 8,124 mia. kr. Samlet set havde branchen et overskud på 856 mio. kr. før skat., hvilket er 3 pct. lavere end i 2019.

Selvom bureaubranchen under ét er kommet fornuftigt ud af 2020, dækker udviklingen over store forskelle.

”Nøgletallene for bureauerne afspejler de store omvæltninger, vi så i samfundet efter coronanedlukningen sidste forår. Hårdest er det gået ud over eventbureauerne, som har været stærkt hæmmet af restriktioner og befolkningens lyst til at mødes. De digitale bureauer har derimod fortsat tidligere års høje vækst, da der stadig er et stigende behov for digital kommunikation,siger Mads Lindegaard, cheføkonom i GRAKOM, der repræsenterer kommunikationsindustrien.

Digitalbureauerne kom ud af 2020 med en vækst på 7,6 pct. i bruttoavance. Mediabureauer og reklamebureauer blev ligesom mediebranchen ramt af faldende annoncering og oplevede fald på henholdsvis 9,8 pct. og 7,3 pct. Eventbureauernes bruttoavance faldt med hele 32 pct. i 2020 og var dermed den bureautype, som blev klart hårdest ramt på aktiviteten.

Udviklingen i bureauernes bruttoavance i 2020 ift. 2019  
  Ændring i bruttoavance i 2020
Reklamebureauer -7,3%
Digitale bureauer 7,6%
Designbureauer -3,2%
PR-bureauer 2,1%
Mediebureauer -9,8%
Eventbureauer -32,0%
Hele bureaumarkedet -0,9%

Om BureauTrends
BureauTrends indeholder Nøgletalsanalysen, CMO trendanalysen, Bureaudirektør trendanalysen, årets gang og de mest prisvindende bureauer. 117 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 3,3 mia. kr.  har svaret i årets analyse.
93 bureaudirektører repræsenterende en samlet bruttoavance på 4,4 mia. kr. har svaret i årets analyse. BureauTrends koster kr. 4.950,- ex moms for den trykte rapport og kr. 500,- ex moms/styk, hvis du ønsker flere rapporter tilsendt


BureauTrends: Moderat vækst i marketingbudgetterne

15 SEPTEMBER 2021

I 2020-udgaven af BureauTrends blev der lagt op til et stort fald i marketingbudgetterne. I år er udviklingen igen positiv. Men kun lige akkurat.

Bureaubiz skrev følgende:

Den positive stemning er tilbage hos marketingdirektørerne i den årlige CMO trendanalyse, som indgår i BureauTrends rapporten fra Bureaubiz og MyResearch. Rapporten rummer endvidere Bureaudirektør trendanalysen, Nøgletalsanalysen og oversigten over årets mest vindende bureauer.

Men optimismen syner umiddelbart behersket.

Da marketingdirektørerne sidste juni svarede på spørgsmålene i den årlige analyse, blev resultatet at marketingbudgetterne stod til et fald på 4,8 pct. I år er resultatet blevet en forventet vækst på 0,7 pct. Klart bedre end sidste års fald, men kun moderat, når man tager de mange udmeldinger om den økonomiske udvikling i betragtning.

F.eks. kunne Børsen lige før sommerferien fortælle om en konjunkturanalyse, hvor danske chefer nærmest struttede af optimisme og forventede en omsætningsvækst på over 3 pct. i 2021.

Rapporten rummer ikke en direkte forklaring på, hvorfor væksten ser ud til at blive moderat, og der kan selvsagt være en række muligheder. F.eks. er forsyningskæderne under pres, og der er ingen grund til at markedsføre sig intensivt, hvis man ikke er sikker på at kunne levere.

Vi ved heller ikke, om sidste års forventede fald på 4,8 pct. blev aflyst i løbet af efteråret, fordi forårets chok fortonede sig og markedet udviklede sig bedre end frygtet.

“Men samtidig har der været en tendens i de foregående år til en mere moderat vækst i marketingbudgetterne. I 2018 lød forventningerne på en vækst på 3,5 pct., og i 2019 blev resultatet en forventet vækst på 2,7 pct. selvom samfundsøkonomien generelt var god i de år. Ser man bort fra corona-effekten i 2020, så kan noget tyde på en generelt nedadgående tendens,” siger adm. dir. Mogens Østergaard, MyResearch.

Analysen viser endvidere, at det er de store annoncører, der øger mest. Faktisk står de mindre annoncører til et lille fald på 0,5 pct.

Når man kigger på marketingbudgettets hovedposter, så står Paid Media til den største vækst. Generelt er hovedposterne tilbage til niveauet for 2019 – dog med et lille ekstra plus til Paid Media, der udgør ca. halvdelen af marketingbudgetterne.

Sætter man Paid Medias andel lig med beløbet i Reklameforbrugsundersøgelsen, så kan man få følgende opgørelse over de samlede marketingomkostninger og deres fordeling på hovedposterne:

  • Det samlede marketingforbrug står til at stige fra 31,2 til 32,6 mia. kr.
  • Paid Media står til at vokse fra 14,7 til 15,6 mia. kr.
  • Inhouse resourcerne står til at falde fra 7,7 til 7,6 mia. kr.
  • Fees til bureauerne står til at stige fra 5,9 til 6,3 mia. kr.
  • MarTech investeringer står til at stige fra 2,9 til 3,1 mia. kr.

 BureauTrends indeholder Nøgletalsanalysen, CMO trendanalysen, Bureaudirektør trendanalysen, årets gang og de mest prisvindende bureauer. 
117 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 3,3 mia. kr.  har svaret i årets analyse.
93 bureaudirektører repræsenterende en samlet bruttoavance på 4,4 mia. kr. har svaret i årets analyse.
2021-rapporten udkommer medio september, og koster kr. 4.950,- ex moms for den trykte rapport og kr. 500,- ex moms/styk, hvis du ønsker flere rapporter tilsendt


Brancheglidning? Der er stadig forskel på bureautyperne

14 SEPTEMBER 2021

93 bureaudirektører har svaret på om en række kompetencer er en kernekompetence. Svarene viser, at der er forskel på bureautyperne.

Bureaubiz skrev følgende:

Hvorfor taler man om digitale bureauer? Der er jo ikke nogen, der IKKE er digitale i dag!

Den reaktion møder vi ind imellem, når vi i forskellige oversigter inddeler branchen i forskellige bureautyper. Der er da heller ingen tvivl om, at det kan synes skævt at kalde en bureautype for digital, når der ret beset jo netop ikke er nogen bureauer, som ikke i et eller andet omfang arbejder digitalt.

Det er ofte reklamebureauerne, kritikken kommer fra, og de føler sig måske også klemt på den måde, at betegnelsen reklamebureau kan synes noget gammeldags.

Så kunne man kalde dem for kreative bureauer – men så ville man muligvis løbe ind i en kritik af, at andre bureauer da også arbejder med kreativitet.

De mest radikale vil hævde, at der ingen grund er til at inddele branchen i bureautyper overhovedet.

”Bureauer der ikke ønsker at inddele bureaumarkedet i typer glemmer ofte, at forskellene mellem de respektive bureautyper fortsat er større end lighederne. Derudover har nogle et stærkt ønske om at flytte deres position i markedet, typisk for at øge forretningsgrundlaget, og her kan placering i en type virke begrænsende,” siger adm. dir. Mogens Østergaard, MyResearch.

Men ingen inddeling vil nok gøre branchen noget udflydende, og at der reelt er en forskel på bureautyperne kan man læse i den nye rapport, BureauTrends, fra Bureaubiz og MyResearch. Heri finder man Bureaudirektør trendanalysen og i den er der et spørgsmål, hvor de 93 deltagende bureaudirektører har skullet tilkendegive om en række udvalgte kompetencer (15) er en af bureauets spidskompetencer.

Svarene viser, at der ganske rigtigt er sket en brancheglidning, hvor de forskellige bureautyper går ind på de samme områder, men samtidig er der også nogle forskellige karakteristika.

  • PR er foreløbig et område, som kun ganske få andre bureautyper ser som en kernekompetence, så dette område har PR-bureauerne stort set for sig selv. Det er kun en lille gruppe af reklamebureauer, der blander sig.
  • Mediaplanlægning er et område, som mediabureauerne i det store og hele har for sig selv. Der er nogle reklame- og PR-bureauer, der blander sig lidt, men det er ikke mange. Samtidig dominerer mediabureauerne også håndteringen af SEO/SEM. Der er dog lidt mere konkurrence – først og fremmest fra digitale bureauer.
  • Kampagneudvikling er et område, reklamebureauer givet gerne vil have for sig selv. Det får de bare ikke. De kan godt nok glæde sig over, at der ikke er mange digitale bureauer, der angiver det som en kernekompetence, men media- og PR-bureauer er lige så optaget af dette område. Det samme gælder content marketing og social media.
  • Reklamebureauernes egen bane er først og fremmest Design (visuel identitet, emballage, etc.) og Produktion af film/video/. Det skal dog bemærkes, at designbureauer ikke er en del af analysen.
  • Digitale bureauer er først og fremmest dominerende på User experience og eHandel.
  • Strategiudvikling er et område, som de fleste af bureauerne på tværs af typer ser som en kernekompetence – dog med de digitale bureauer i lidt mindre grad.

BureauTrends indeholder Nøgletalsanalysen, CMO trendanalysen, Bureaudirektør trendanalysen, årets gang og de mest prisvindende bureauer. 93 bureaudirektører repræsenterende en samlet bruttoavance på 4,4 mia. kr. har svaret i årets analyse. 117 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 3,3 mia. kr.  har svaret i årets analyse. 2021-rapporten koster kr. 4.950,- ex moms for den trykte rapport og kr. 500,- ex moms/styk, hvis du ønsker flere rapporter tilsendt


Her er bureaubranchens højeste lønninger

1 OKTOBER 2020

Bureaubiz skrev følgende:

PR-bureauer fylder godt på Top 3-listerne over bureaubranchens højeste lønninger.

Ser man på total-tallene, så koster reklamebureauernes medarbejdere i gennemsnit ca. 577.000 kr. Det er i samfundsperspektiv et højt niveau, men i bureaubranche-perspektiv er det altså blot det gennemsnitlige niveau. Som bureautype betragtet er reklamebureauerne således ikke mere lønførende, og kigger man på listerne over branchens højeste lønninger, så er der kun et enkelt reklamebureau på Top 3, når det gælder en inddeling i tre forskellige størrelsesgrupper på tværs af typer.

Det kan man se i den årlige Nøgletalsanalyse, der bygger på regnskaber fra 2019 og som indgår i den årlige BureauTrends rapport, som herudover også indeholder CMO trendanalyen og Bureaudirektør trendanalysen.

Formelt set er der tale om gennemsnitlige personaleomkostninger. Det betyder, at der kan indgå andre personalerelaterede omkostninger end løn, pension etc. Det er dog langt fra alle bureauer, der oplyser et sådant tal og blandt dem der gør, er der tale om en beskeden andel, så de gennemsnitlige personaleomkostninger er i store træk lig med lønudgifterne (incl. pensioner).

Skal man søge hen, hvor lønningerne er højest, så skal man søge til PR-bureauerne. Samlet set har PR-bureauerne den højeste gennemsnitsløn med ca. 635.000 kr. Dog tæt fulgt af designbureauerne. Desuden fylder PR-bureauerne godt blandt de 9 bureauer på Top 3-listerne herunder.

Der er ikke ret mange store PR-bureauer, og derfor optræder de ikke i gruppen af de største bureauer. Her er det i stedet 3 digitale bureauer, der topper. Til gengæld dominerer PR-bureauerne grupperne for mellemstore og små bureauer, hvor kun et enkelt mediabureau og et enkelt reklamebureau blander sig i Top 3.

En af forklaringerne er formentlig at PR-bureauerne er meget partner-drevede. F.eks. gælder for Friday & Partners, der topper blandt de mellemstore, at overskud betales over lønnen, således, at bureauet altid vil komme ud med et 0-resultat på bundlinjen.

Personaleomkostninger udgør i gennemsnit 67 pct. af bureauernes bruttoavance, så det er selvsagt den helt afgørende post i bureaudrift. Løn spiller således også en væsentlig rolle, når det gælder evnen til at rekruttere. I den kontekst kan corona-krisen ende med at gøre det lidt lettere for bureaudirektørerne. I hvert fald viser svar i Bureaudirektør trendanalysen, at de mener, det nu er blevet en del “mindre svært” at finde medarbejdere med de rette kompetencer.

 

Bureaubranchens højeste lønninger

Bureauer med mere end 40 mio. kr. i bruttoavance

  • LINK Mobility: 847.565 kr., +2,3 pct.
  • Immeo: 837.661 kr., -2,3 pct.
  • Kraftwaerk: 832.805 kr., +5,0 pct.

Bureauer med 20-40 mio. kr. i bruttoavance

  • Friday & Partners: 1.011.700 kr.,+2,4 pct.
  • Face Media: 969.643 kr., -2,6 pct.
  • Lead Agency: 779.037 kr., +12,6 pct.

Bureauer med under 20 mio. kr. i bruttoavance

  • Point Communications: 2.267.750 kr., -17,8 pct.
  • Rebel Agency: 1.325.000 kr., +70,9 pct.
  • Kraft & Partners: 1.280.000 kr., +86,6 pct.

Den gennemsnitlige personaleomkostning i de forskellige bureautyper

  • Reklamebureauer: 577.185 kr., +0,5 pct.
  • Digitale bureauer: 568.012 kr., -0,9 pct.
  • Mediabureauer: 572.579 kr., +3,8 pct.
  • PR-bureauer: 635.056 kr., +1,3 pct.
  • Designbureauer: 629.824 kr., +9,0 pct.
  • Eventbureauer: 483.028 kr., +5,8 pct.

Bureaubiz’ årlige bureaurapport er fusioneret med MyResearch’ Trendrapporten og indeholder derfor et kinderæg af viden i form af Nøgletalsanalysen, CMO trendanalysen og Bureaudirektør trendanalysen. Det nye navn er BureauTrends. 2020-rapporten udkommer ultimo august, og koster kr. 4.950,- ex moms for den trykte rapport og kr. 500,- ex moms/styk, hvis du ønsker flere rapporter tilsendt

Sponsorer på rapporten er: Isobar, Orchestra, Hjaltelin Stahl og Omnicom Media Group.


Bureaubranchen er tilbage i 2022

17 SEPTEMBER 2020

Bureaubiz skrev følgende:

Det mener de mest optimistiske bureauledere, men spørgsmålet er om det er alt for optimistisk. Selv før corona, var de danske bureauledere mere optimistiske i forhold til, hvor bureaumarkedet ville ende økonomisk.

Om to år – dvs. medio 2022 – så er bureaubranchen tilbage på niveauet før Covid-19. Det svarer bureaulederne i den årlige Bureaudirektør trendanalyse, der indgår i Bureaubiz’ og MyResearch’ rapport BureauTrends.

En type bureauledere er lidt mere pessimistiske end andre. Nemlig PR-bureauledere. De tror, at der vil gå over tre år – dvs. at vi skal hen til 2023 – før alt igen er ’som det plejer’. Lederne af digitale bureauer er klart de mest optimistiske. Og generelt er de store bureauer – uanset type – mere optimistiske end de mindre bureauer.

”Det er super positivt for den danske bureaubranche med de optimistiske toner. Det er dog vigtigt, at det eikke er det som Stockdale-paradokset ville karakterisere som naiv optimisme. At der er for meget ønsketænkning på kort sigt. De såkaldte realistiske optimister kommer til at klare sig bedst,” siger Henrik Jensen, adm. direktør i Brandse & Co.

Hver fjerde bureau eksisterede ikke efter finanskrisen
Brandse & Co har analyseret 142 bureauer, før, under og efter finanskrisen. 25 pct. af dem fandtes ikke mere tre år efter finanskrisen.

”Recessioner har store konsekvenser for bureauvirksomheder. Spørgsmålet er om det samme sker på bagkant af coronakrisen,” siger Henrik Jensen.

Der er dog ingen tvivl om, at bureauerne generelt bliver ramt af Covid-19. Det fortalte Henrik Jensen bl.a. til 25 bureauledere på Creative Clubs bureaulederseminar, som også var ramt af restriktioner i forhold til antal deltagere.

Det kan bl.a. ses ud af Bureauleder trendanalysen i BureauTrends, hvor halvdelen af bureaulederne mener, at de i høj grad eller i meget høj grad er blevet ramt af Covid-19.

Det er dog meget skævt fordelt afhængig af bureautype. F.eks. er det 4 ud af 5 mediabureauer, der er mærket af coronakrisen. Og som tidligere har skrevet på Bureaubiz, er eventbureauer i sagens natur også hårdt ramt, mens digitalbureauer som udgangspunkt har klaret sig rigtig fint.

Der er flere elementer, der er med til at afgøre, hvilke bureauer, der kommer til at klare sig bedst:

”Udover bureauets positionering og segmentering vil de ledelsesmæssige kompetencer også afgøre, hvordan bureauet formår at komme igennem coronakrisen. Hvor hurtigt formår ledelsen at tilpasse bureauet til forandringerne i omgivelserne,” sagde Henrik Jensen på bureaulederseminaret.

Bureauledere ikke tilfredse
Coronakrisen har givet udfordringer på kort og måske også lang sigt og allerede i juni, da MyResearch gennemførte Bureauleder trendanalysen, meldte bureaulederne ud om, at de bestemt ikke var tilfredse med bureauets økonomiske udvikling.

Bureauledernes forventninger til den økonomiske udvikling ligger i år på, at bureauernes bruttoavance vil falde med 4 pct. – til sammenligning forventede bureaulederne i 2019, at den ville vokse med 8 pct.

Det gjorde den dog ikke. Den blev kun på 3,5 pct.

Bureaubiz’ årlige bureaurapport er fusioneret med MyResearch’ Trendrapporten og indeholder derfor et kinderæg af viden i form af Nøgletalsanalysen, CMO trendanalysen og Bureaudirektør trendanalysen. Det nye navn er BureauTrends. 2020-rapporten udkommer ultimo august, og koster kr. 4.950,- ex moms for den trykte rapport og kr. 500,- ex moms/styk, hvis du ønsker flere rapporter tilsendt.

Sponsorer på rapporten er: Isobar, Orchestra, Hjaltelin Stahl og Omnicom Media Group.


Stort er godt på bureaumarkedet

9 SEPTEMBER 2020

Bureaubiz skrev følgende:

Det er de store bureauer, der driver markedet, og det har en ret naturlig forklaring.

Hvis nogen skulle lide af den opfattelse, at småt er godt på bureaumarkedet, så kan de godt revidere deres holdning. For tallene i årets nøgletalsanalyse, der bygger på regnskaberne for 2019, taler et ret entydigt sprog:

Stort er godt.

Nøgletalsanalysen er en del af den årlige BureauTrends rapport, der udgives af Bureaubiz og MyResearch, som herudover rummer den årlige CMO trendanalyse og Bureaudirektør trendanalyse.

Kigger man på 337 bureauer med en samlet bruttoavance på over 7,5 mia. kr. og deler dem op efter størrelse på tværs af bureautyper: +40 mio. kr. i bruttoavance, 20-40 mio. og under 20 mio. kr. – så er billedet ret entydigt. Det er de store bureauer over 40 mio. kr., der driver markedet. De fylder over halvdelen af markedet, de vokser mere end de mellemstore, mens de små har oplevet et decideret fald.

De mellemstore har godt nok været bedre til at øge indtjeningen, men kigger man på nøgletal som bruttoavance pr. medarbejder og overskudsgrad, så ligger de store over de mellemstore, som ligger over de små.

Tallene overrasker ikke Steffen Hjaltelin, stifter af Hjaltelin Stahl, der er et af de sidste 10 års mest succesrige bureauer og et af landets største reklamebureauer, og forklaringen er ligetil:

“Det kræver ikke ret meget størrelse af komme med gode ideer, men når man så har dem, og de skal eksekveres, så er markedet i dag så komplekst, og der er behov for så mange forskelligartede kompetencer, at det er umuligt at løse den opgave uden en betydelig størrelse. I virkeligheden kan man diskutere, om grænsen på 40 mio. kr. er sat lidt for lavt i forhold til at definere store bureauer,” siger Steffen Hjaltelin.

Betydningen af digitalisering, i forhold til at de store bureauer driver markedet, bakkes op af, at de digitale bureauer har en gennemsnitsstørrelse tæt på det dobbelte af reklamebureauer, men Steffen Hjaltelin mener ikke, at diskussionen handler om bureautyper.

“Digitaliseringen er en altafgørende faktor hos alle kunder, og derfor gælder kravene til digitale kompetencer – og dermed størrelse – alle bureautyper,” siger Steffen Hjaltelin.

Når det er sagt,så vil han dog på ingen måde tale de små bureauers rolle på markedet ned.

“Når man skal bedømme styrken af små bureauer, så handler det for mig om, hvorvidt bureauerne er selvvalgte små. Markedet rummer nogle eksempler på fremragende ide- og konceptbureauer, der har valgt at være lige nøjagtigt det og ikke blive store. Det gælder bureauer som f.eks. Robert/Boisen, Mensch og Boye&Spellerberg. Den slags bureauer har altid været der og vil altid være der. De er drevet af stærke personer, som har et unikt tilbud til markedet, og som kan bygge gode forretninger. Men de ændrer bare ikke på den grundlæggende tendens, at markedet qua digitaliseringen bevæger sig mod større bureauer,” siger Steffen Hjaltelin.

Endelig er der en anden indikation på betydningen af størrelse: I CMO trendanalysen er antallet af annoncører, der har valgt at arbejde med one-stop shopping i deres bureaurelation, på to år steget fra 8 til 15 pct.

Bureaumarkedet opdelt efter størrelse

Bureauer med +40 mio. kr. i bruttoavance

  • Bruttoavance 4,707 mia. kr. +6,3 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 905.170 kr. -0,5 pct.
  • Resultat før skat +606 mio. kr. -3,9 pct.
  • Overskudsgrad 12,9 (14,3)

Bureauer med 20-40 mio. kr. i bruttoavance

  • Bruttoavance 1,162 mia. kr. +4,1 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 856.027 kr. -1,5 pct.
  • Resultat før skat +115 mio. kr. +3,7 pct.
  • Overskudsgrad 9,9 (9,9)

Bureauer med under 20 mio. kr. i bruttoavance

  • Bruttoavance 1,719 mia. kr. -7,4 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 772.998 kr. -1,3 pct.
  • Resultat før skat +129 mio. kr. -20,4 pct.
  • Overskudsgrad 7,5 (8,7)

Bureaubiz’ årlige bureaurapport er fusioneret med MyResearch’ Trendrapporten og indeholder derfor et kinderæg af viden i form af Nøgletalsanalysen, CMO trendanalysen og Bureaudirektør trendanalysen. Det nye navn er BureauTrends. 2020-rapporten udkommer ultimo august, og koster kr. 4.950,- ex moms for den trykte rapport og kr. 500,- ex moms/styk, hvis du ønsker flere rapporter tilsendt.

Sponsorer på rapporten er: Isobar, Orchestra, Hjaltelin Stahl og Omnicom Media Group.


Her er Danmarks bedste bureauer

1 SEPTEMBER 2020

Bureaubiz skrev følgende:

I hvert fald bedømt på nøgletal. Den årlige BureauTrends rapport rummer forskellige tilgange til at bedømme, hvilke bureauer, der klarer sig bedst.

En klassisk måde at opgøre Danmarks bedste bureauer på, er antallet af reklamepriser. Men i et awardfattigt corona-år er den årlige oversigt over Danmarks mest vindende bureauer gledet ud af den årlige BureauTrends, der udgives i et samarbejde mellem Bureaubiz og MyResearch, og som rummer den årlige CMO trendanalyse, Bureaudirektør trendanalysen samt Nøgletalsanalysen.

I fraværet af award-oversigten kan man i stedet se i CMO trendanalysen, hvor respondenterne er blevet bedt om uhjulpet at nævne 3 bureauer, der har været ekstraordinært gode til at møde bureaubranchens udfordringer. Her er det et 3-kløver, der topper i år lige som sidste år:

  1. &Co
  2. Isobar
  3. Hjaltelin Stahl

Isobar og Hjaltelin Stahl har byttet plads, men de ligger tæt på hinanden alle tre. Lige under finder man Impact, der er stormet frem de sidste tre år, samt Orchestra, der er gået pænt frem i det seneste år

Men kreative priser og CMO-bedømmelsen er kun en måde at anskue det på. Økonomi er en anden – og måske mindst lige så interessant, for man kan jo dårligt betale lønninger med kreative priser.

Her rummer BureauTrends flere muligheder for at liste, hvem der har klaret sig bedst.

Den ene finder man i Holms Klassifikation, der er navnet på den model med en opdeling af bureauer i fire grupper efter lønandel og gennemsnitsløn, som tidligere Euro RSCG-direktør, Steen Holm udviklede i 90’erne. De fire grupper har i år skiftet navn til:

  • De Bedste
  • De Effektive
  • De Generøse
  • De Udfordrede

De bedste har en lønandel under branchens gennemsnit og en gennemsnitsløn over gennemsnittet – det er kort sagt en winwin for bureauet og medarbejderne. 38 af analysens ca. 300 bureauer er landet i denne gruppe.

En opgørelse over den samlede økonomiske udvikling i de fire grupper viser, at De Bedste har vækstet bundlinjen mere end de andre grupper. De er altså de bedste til at tjene penge.

Men det er selvfølgelig et øjebliksbillede. Et bureau kan være blandt de bedste et år og ude igen det næste.

Her byder Performancescore på en anden tilgang. Det er en model, hvor 3 års udvikling i bruttoavance og overskudsgrad regnes sammen til en score. Udviklingen i bruttoavance og overskudsgrad er typisk de nøgletal, der indgår i en værdisætning af et bureau, og der er således tale om en mere dybtgående evaluering af bureauerne.

Her er bureauerne opdelt i 3 grupper efter størrelse, fordi små bureauer kan komme ud med nogle helt andre udviklingsrater end store bureauer, og derfor giver det ingen mening at bedømme små og store op mod hinanden.

Ud fra den model er her Top 3 over Danmarks bedste bureauer baseret på Performancescore og fordelt efter størrelse

Bureauer over 40 mio. i bruttoavance

  • S360 – 6,9
  • Adpeople – 6,4
  • Shape – 6,2

Bureauer 20-40 mio. i bruttoavance

  • Obsidian Digital – 7,1
  • CO3 Web Agency – 5,2
  • Optimeo – 4,8

Bureauer under 20 mio. kr. i bruttoavance

  • EventPlanners – 62,5
  • Epicent – 7,2
  • Barkas – 7,1

EventPlanners er et 1-mands eventbureau, og den meget høje Performancescore illustrerer, at der i princippet ikke er nogen øvre grænse for scoren. Men den helt usædvanligt høje score er mere undtagelsen, der bekræfter reglen, og i praksis vil tallet meget sjældent være over 10. Der skal være tale om store udsving i meget små bureauer for at komme så højt op som EventPlanners.

Det er desuden værd at bemærke, at 5 ud af de 6 store og mellemstore bureauer, der performer bedst er digitale. Adpeople er registreret som et reklamebureau. Det fortæller historien om, hvordan de digitale bureauer ikke bare vækster mere end andre – de bliver også bedre og bedre på nøgletallene.

Bureaubiz’ årlige bureaurapport er fusioneret med MyResearch’ Trendrapporten og indeholder derfor et kinderæg af viden i form af Nøgletalsanalysen, CMO trendanalysen og Bureaudirektør trendanalysen. Det nye navn er BureauTrends. 2020-rapporten udkommer ultimo august, og koster kr. 4.950,- ex moms for den trykte rapport og kr. 500,- ex moms/styk, hvis du ønsker flere rapporter tilsendt.

Sponsorer på rapporten er: Isobar, Orchestra, Hjaltelin Stahl og Omnicom Media Group.


Annoncørerne afleverer regningen til bureauerne

26 AUGUST 2020

Annoncørerne afleverer corona-regningen til bureauerne

Bureaubiz skrev følgende:

I et faldende marked satser CMO'erne mere på Inhouse end på bureauer. Årets CMO trendanalyse viser en stor spredning i annoncørernes reaktionsmønster.

At annoncørerne træder på bremsen i år kommer næppe som den helt store overraskelse. Spørgsmålet er mere, hvor stor en nedgang, der lægges op til.

Det kan man få en indikation på i den årlige BureauTrends, som udgives i et samarbejde mellem Bureaubiz og MyResearch og som udkommer i slutningen af denne måned.

Rapporten rummer tre analyser: en CMO trendanalyse, en Bureaudirektør trendanalyse samt en Nøgletalsanalyse, der bygger på indleverede regnskaber for 2019.

CMO trendanalysen bygger på besvarelser fra 117 marketingansvarlige, der repræsenterer et samlet marketingbudget på 4,1 mia. kr.

Facit på analysen er blevet et fald i marketingbudgettet på 4,8 pct. for 2020, og det er et tal, der rimeligt matcher, hvad der har været nævnt af tal for nedgangen i økonomien. Godt nok er Danmarks Statistik på det seneste udkommet med et fald i BNP på over 7 pct., men det er for 2. kvartal, og spørgsmålet er, hvordan resten af året vil udvikle sig.

Grundlæggende er der tvetydige signaler på den økonomiske udvikling, og CMO trendanalysen er da også kendetegnet ved en meget stor spredning i svarene. Der er en markant vækst i antallet af annoncører, der har trådt hårdt på bremsen, men næsten hver 6. annoncør tilkendegiver, at de ikke er påvirket af corona-krisen, og der er fortsat en gruppe annoncører, som har øget deres budget markant.

Analysen viser dog også en markant trend: Annoncørerne prioriterer inhouse-ressourcerne højere, og derfor skærer de mere i fees til bureauer og konsulenter end de gør på inhouse. Corona-regningen bliver kort sagt afleveret til bureauerne.

Budskabet er populært sagt nået frem til bureaudirektørerne. Bureaudirektør trendanalysen viser en forventning om et samlet fald i bruttoavancen på 4 pct., hvilket er et markant fald i forhold til forventningerne i sidste års analyse. Her lød forventningerne på en vækst på 8 pct. De digitale bureauer er de mest optimistiske – reklamebureauerne er de mest pessimistiske.

Bureaubiz’ årlige bureaurapport er fusioneret med MyResearch’ Trendrapporten og indeholder derfor et kinderæg af viden i form af Nøgletalsanalysen, CMO trendanalysen og Bureaudirektør trendanalysen. Det nye navn er BureauTrends. 2020-rapporten udkommer ultimo august, og koster kr. 4.950,- ex moms for den trykte rapport og kr. 500,- ex moms/styk, hvis du ønsker flere rapporter tilsendt.

Sponsorer på rapporten er: Isobar, Orchestra, Hjaltelin Stahl og Omnicom Media Group.

 

Digitale bureauer løb fra alle andre i 2019. Specielt reklamebureauerne

19 AUGUST 2020

Digitale bureauer løb fra alle andre i 2019. Specielt reklamebureauerne

Bureaubiz skrev følgende:

Regnskaberne for 2019 viser en aftagende vækst og en faldende bundlinje. Et skidt udgangspunkt for bureaubranchen til at håndtere Corona-krisen i 2020. Se her, hvordan de forskellige grupper klarede sig.

Når en krise som Corona pludselig eksploderer, så er det godt at have noget at tære på. Anskuet på den måde, så havde bureaubranchen bredt set ikke et godt udgangspunkt for Corona-krisen, fordi regnskaberne for 2019 viser, at der tilsyneladende allerede var indtrådt en vis afmatning i markedet.

Regnskaberne viser nemlig en væsentlig lavere vækst end de foregående år samt et lille fald på bundlinjen. Antallet af ansatte er i 2019 kort sagt steget mere end aktiviteten.

Det fremgår af årets BureauTrends, der udgives i et samarbejde mellem Bureaubiz og MyResearch, og som udkommer i slutningen af denne måned.

Rapporten rummer tre analyser: en CMO trendanalyse, en Bureaudirektør trendanalyse samt en Nøgletalsanalyse, der bygger på indleverede regnskaber for 2019.

Der er indsamlet lidt over 300 bureau-regnskaber til en samlet bruttoavance på ca. 6,9 mia. kr. og det er lidt mindre end sidste år. Det skyldes, at regeringen i forbindelse med Corona-hjælpepakkerne udsatte fristen for aflevering af regnskaber fra d. 31. maj til d. 31. august, og det har et antal bureauer benyttet sig af – heriblandt enkelte store. Analysen er dog fortsat absolut repræsentativ for markedet, og det er usandsynligt, at der kan rykkes nævneværdigt på de grundlæggende tendenser.

Facit blev en vækst på 3,5 pct., og selvom det lyder tilforladeligt, så er det dog en markant mindre vækst i forhold til de foregående år, hvor bureaubranchen voksede med 8,3 og 7,4 pct.

Kigger man på bundlinjen, så faldt Resultat før skat med 1,8 pct. og det skal ses i forhold til de foregående år, hvor bureauerne tjente henholdsvis 22,9 og 16,4 pct. mere.

Overskudsgraden landede i 2019 på 11,5, hvilket trods alt er et rimeligt niveau.

Ser man ned under de overordnede tal, så er de forskellige bureautyper kommet vidt forskelligt ud af året. Helt grundlæggende outperformer de digitale bureauer alle andre – og i særdeleshed reklamebureauerne, der er kommet ud af året med både et fald i bruttoavance og et fald på bundlinjen tæt på 20 pct.

Det er en udvikling, der har stået på i en årrække, men også mediabureauerne viser nu svaghedstegn i forhold til vækst. De har ellers fulgt ganske godt med i de senere år.

Eventbureauerne kom faktisk fornuftigt ud af 2019 med næsten en fordobling af bundlinjen. Til gengæld er de formentlig den hårdest ramte gruppe af Corona, og der har allerede været flere konkurser. Montdor trak tidligt en del opmærksomhed, mens Just Cruzin Productions gik konkurs i sommerens løb.

306 bureauer

  • Bruttoavance 6,83 mia. kr. +3,5 pct.
  • Resultat før skat 0,783 mia. kr. -1,7 pct.

132 reklamebureauer

  • Bruttoavance 2,064 mia. kr. -3,3
  • Resultat 0,195 mia. kr. -18,0 pct.

76 digitale bureauer

  • Bruttoavance 2,872 mia. kr. +10,7 pct.
  • Resultat før skat 0,445 mia. kr. +9,4 pct.

10 mediabureauer
Der er tale om koncerner, rapporten lister også de forskellige brands

  • Bruttoavance 0,863 mia. kr. +2,7 pct.
  • Resultat før skat 0,064 mia. kr. -11,8 pct.

46 PR-bureauer

  • Bruttoavance 0,608 mia. kr. +2,5 pct.
  • Resultat før skat 0,067 mia. kr. +15,6 pct.

20 designbureauer
Designgruppen er meget præget af Designit Danmarks resultat, som formentlig er influeret af internationale forhold

  • Bruttoavance 0,294 mia. kr. -5,9 pct.
  • Resultat før skat 0,005 mia. kr. -74,3 pct.

22 eventbureauer

  • Bruttoavance 0,128 mia. kr. +1,4 pct.
  • Resultat før skat 0,013 mia. kr. +96,1 pct.

Bureaubiz’ årlige bureaurapport er fusioneret med MyResearch’ Trendrapporten og indeholder derfor et kinderæg af viden i form af Nøgletalsanalysen, CMO trendanalysen og Bureaudirektør trendanalysen. Det nye navn er BureauTrends. 2020-rapporten udkommer ultimo august, og koster kr. 4.950,- ex moms for den trykte rapport og kr. 500,- ex moms/styk, hvis du ønsker flere rapporter tilsendt.

Sponsorer på rapporten er: Isobar, Orchestra, Hjaltelin Stahl og Omnicom Media Group.


2019 blev et godt år. Bare ikke for reklamebureauerne

4 JUNI 2020

2019 blev et godt år. Bare ikke for reklamebureauerne

Bureaubiz skrev følgende:

Foreløbig status viser pæn vækst. Bureauerne har bare ikke været gode til at flytte væksten ned på bundlinjen, og det er et skidt udgangspunkt for corona-krisen.

Med 191 bureauregnskaber til en samlet bruttoavance på godt 4,1 mia. kr., kan der laves en slags midtvejsstatus op til den årlige BureauTrends rapport, der udkommer til august som et samarbejde mellem MyResearch og Bureaubiz.

Man kan sige, at 2019-tal på grund af corona-krisen er mere historiske end normalt, fordi virkeligheden blev vendt på hovedet for de fleste i marts. Men om ikke andet, så fortæller tallene noget om det udgangspunkt, bureauerne havde for at møde corona-krisen.

Status er, at 2019 tegner til at blive et godt bureau-år med en vækst i bruttoavance på 4,6 pct. Godt nok er det et noget lavere niveau end de foregående år, hvor branchen voksede med 7-8 pct., men en vækst på næsten 5 pct. er dog stadig ganske godt.

For reklamebureauerne ser der dog ikke ud til at være meget at glæde sig over. De får fortsat klart baghjul af de digitale bureauer, og sådan har det været i adskillige år. Status lige nu, hvor der er regnskab for 86 reklamebureauer og 47 digitale bureauer, er at de digitale står til en vækst på 10,5 pct., mens reklamebureauerne står til status quo – en vækst – eller et fald afhængig af temperament – på 0 pct. Man skal tilbage til 2016 for at finde et år, hvor forskellen i vækst ikke var lige så udtalt. Her voksede de digitale bureauer med 12,6 pct., mens reklamebureauerne voksede med 5,6 pct.

Det er dog ikke væksten i 2019, man kan leve af i den opståede krise. Her er bundlinjen vigtigere, og tallene viser, at bureauerne ikke har været lige så dygtige til at flytte pengene ned på bundlinjen, som de har været til at vokse. Faktisk som i slet ikke.

Samlet faldt Resultat før skat med 0,1 pct. Også her klarede de digitale bureauer sig væsentligt bedre end reklamebureauerne. For et antal år siden kunne de digitale bureauer godt nok prale med mere vækst, men reklamebureauerne var bedre til at tjene penge. Sådan er det ikke i dag. De digitale bureauer både vokser mere på bundlinjen og præsterer en overskudsgrad, der er større end reklamebureauerne.

Hertil kan så lægges de udmeldinger, der er kommet i løbet af corona-krisen, der kan antyde, at de digitale bureauer er mere fortrøstningsfulde end reklamebureauerne over for effekterne af krisen.

Så en faldende indtjening i 2019 er ikke just et godt udgangspunkt for at håndtere corona-krisen.

Hvad angår andre bureautyper, så mangler der fortsat regnskaber fra alle de store mediabureaugrupper, og derfor giver et ingen mening at sige noget om, hvordan udviklingen er her.

PR-bureauerne ser også ud til at have haft et godt 2019, mens de små grupper af design- og event-bureauer tegner til at komme ud med et ikke særlig godt år.

Der er i øvrigt usikkerhed omkring, hvornår man kan tegne et endeligt billede af 2019. Normalt er sidste frist for indlevering af regnskab for 2019 d. 31. maj. Der er dog altid mange, der først kommer senere. Men i år har regeringen udsat fristen for aflevering af regnskab med 3 måneder, og det gør det umuligt at sige, hvornår alle regnskaber vil være i hus.

191 bureauer

  • Bruttoavance 4.139,618 mio. kr. +4,6 pct.
  • Resultat før skat +519,562 mio. kr. -0,1 pct.

86 reklamebureauer

  • Bruttoavance 1.433,161 mio. kr. +0,0 pct.
  • Resultat før skat +147,070 mio. kr. -9,7 pct.

47 digitale bureauer

  • Bruttoavance 1.926,832 mio. kr. +10,5 pct.
  • Resultat før skat +293,437 mio. kr. +6,8 pct.

28 PR-bureauer

  • Bruttoavance 444,194 mio. kr. +4,2 pct.
  • Resultat før skat +39,364 mio. kr. +18,5 pct.

10 Design-bureauer

  • Bruttoavance 164,558 mio. kr. -5,3 pct.
  • Resultat før skat +16,413 mio. kr. -40,8 pct.

13 event-bureauer

  • Bruttoavance 65,157 mio. kr. -5,3 pct.
  • Resultat før skat +8,4 mio. kr. +105,4 pct.

Bureaubiz’ årlige bureaurapport er fusioneret med MyResearch’ Trendrapporten og indeholder derfor et kinderæg af viden i form af nøgletalsanalysen, CMO-analysen og bureaudirektør-analysen. Det nye navn er BureauTrends. 2020-rapporten udkommer i august, og kan bestilles allerede nu. Prisen er kr. 4.950,- ex moms for den trykte rapport og kr. 500,- ex moms/styk, hvis du ønsker flere rapporter tilsendt.


Brug for parterapi? Annoncører og bureauer uenige om udfordringer

3 SEPTEMBER 2019

Brug for parterapi? Annoncører og bureauer uenige om udfordringer

Markedsføring skrev følgende:

Man siger som regel, at kunden altid har ret. Men når det gælder relationen mellem annoncør og bureau, er det typisk lidt mere kompliceret. Det understreger årets Trendrapport fra MyResearch.

Her har 120 annoncører og 74 bureaudirektører svaret på, hvad de ser som de største udfordringer i samarbejdet

Og på baggrund af resultaterne kunne man fristes til at opfordre parterne til at booke nogle timer i parterapi. 

For selv om rapporten grundlæggende slår en positiv tone an - CMO’erne fortæller f.eks. om både øgede marketingbudgetter og øget brug af fees til bureauerne - så giver en del af svarene anledning til eftertanke.

Særlig tre temaer er værd at hæfte sig ved, mener Mogens Østergaard, der er adm. direktør i MyResearch.

Strategi uden forretningsforståelse?

For eksempel efterlyser annoncørerne bedre forretningsforståelse, når de får frit slag til at pege på de største udfordringer i samarbejdet med bureauerne.

- Det er jo interessant, når 84 procent af bureaudirektørerne svarer, at strategiudvikling er en kernekompetence på bureauet, siger Mogens Østergaard.

Hvorfor det?

- Fordi strategiudvikling uden forretningsforståelse ikke forekommer som en optimal kombination. 

Sidste års analyse tydede ellers på, at bureauerne, efter annoncørernes mening, havde forbedret sig på forretningsforståelsen. 

Dengang var det således pris/økonomi/budgetbegrænsninger, man pegede på som den største udfordring, men den udvikling ser altså ikke ud til at være fortsat.

Men også andre svar fra annoncørerne bør give anledning til eftertanke hos bureauerne.

Kvalitet og time-to-market 

For en anden udfordring, annoncørerne peger på, er ”kvalitet i leverancerne”. 

Det punkt er på to år steget fra, at tre procent mener, det er den største udfordring i samarbejdet, til at 13 procent mener det. 

Samtidig mener et stigende antal, at ”hastighed (time to market)” er en udfordring. 

- En så stor vækst i antallet af annoncørerne, der giver udtryk for, at kvalitet er et problem – samtidig med, at time to market nævnes af et stigende antal – bør give anledning til bekymring hos bureauerne, siger Mogens Østergaard.

Omvendt skal der også i et bureau-samarbejde to til tango, og hvis man kigger nærmere på, hvad bureauerne på deresside peger på som de største udfordringer, så går ordet ”forståelse” igen. 

Set med bureau-briller

For mens annoncørerne efterlyser større forretningsforståelse hos bureauerne, så peger pilen på forståelse hos kunden - for bl.a. kompleksiteten og for det digitale i opgaverne.

Samtidig peger et markant stigende antal bureaudirektører på hårdere konkurrence og problemer med at synliggøre værdien af arbejdet for kunderne som noget at det, der fylder.

Og her må annoncørerne også bære deres del af ansvaret:

- Den omfattende digitale transformation, mange virksomheder er i gang med, kan godt være med til at øge presset på bureauerne, siger Mogens Østergaard.

Hvordan?

- Jamen, hele den digitale udvikling øger behovet for annoncørerne for at udkomme oftere og oftere og i et højere tempo. Det stiller krav til deres egen organisation, men i høj grad også til deres samarbejdspartnere, siger han og tilføjer:

- Og hvis annoncørerne vil have det hele på den halve tid uden flere ressourcer, så er der naturligt nok også større risiko for, at bureauerne – og kvaliteten – oplever at blive sat under pres.

Tidens trend: Insourcing

Trendrapporten 2019 kommer på et tidspunkt, hvor insourcing er det helt store dyr i åbenbaringen, og hvor store virksomheder som f.eks. Arla ser ud til at have succes med netop dette.

Hvad kan man læse ud af Trendrapporten om insourcing? 

- De overordnede tal for hele gruppen af annoncører tyder på, at inhouse-ressourcerne kommer til at fylde en lidt mindre del, men det betyder ikke, at insourcing-bølgen er slut. Det viser flere andre svar i analyserne.

Hvordan tolker du så det samlede billede?

- Jeg ser det som udtryk for, at annoncørerne tænker sig om. De insourcer ikke med hovedet under armen, men skruer lidt på knapperne både på inhouse-aktiviteterne og på bureau-relationerne, siger Mogens Østergaard og uddyber:

- Insourcing er en krævende og langsigtet proces, og derfor vil vores kommende analyser formentlig også vise, at de vil gå lidt op og ned over en årrække.

Tre gode råd - fra begge sider

Trendrapporten byder traditionen tro også på tre gode råd fra annoncørerne til bureauerne – og omvendt. Og netop i år finder man - apropos insourcing - et interessant råd til bureauerne.

Annoncørernes tre råd til bureauerne

1. Forstå virksomhederne

2. Samarbejd (med annoncørens andre bureauer)

3. Hjælp med kompetencebalancen (insourcing/on-site)

Bureauernes tre råd til annoncørerne

1. Nedbryd siloer

2. Lav partnerskaber

3. Husk branding

 

Om Trendrapporten 2019

Trendrapporten er i år sponsoreret af Agillic, Creative Club, Hjaltelin Stahl og Isobar, og rapporten indeholder resultater fra følgende tre analyser:

- CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan marketingbudgetterne disponeres. De 120 CMO’er der har deltaget, repræsenterer samlet set et marketingbudget på 5,1 milliarder kroner.

- Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 74 bureaudirektører repræsenterer en samlet bruttoavance på 2,9 milliarder kroner. Her svarer bureaudirektørerne på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.

- Nøgletalsanalysen er baseret på 327 bureauer/grupper og en samlet bruttoavance på 7,6 milliarder kroner. Der vises nøgletal for de 266 bureauer, der har over fem millioner kroner i bruttoavance.

Rapporten koster 3.950 kroner inkl. de 10 procents rabat, som gives til medlemmer af Dansk Markedsføring.


Værsgo: Her er de danske bureau-bossers favoritbrands

27 AUGUST 2019

Værsgo: Her er de danske bureau-bossers favoritbrands

Markedsføring skrev følgende:

Der er skiftet helt ud øverst på listen over de virksomheder, som de danske bureaudirektører mener, har været bedst til at ”imødekomme markedsudviklingen i deres marketing-aktiviteter” i det forgangne år.

Det viser den nye Bureaudirektør trendanalyse, der er en af tre analyser, som udkommer samlet i den store Trendrapport 2019 fra MyResearch.

Bureaudirektørerne er blandt andet blevet bedt om uhjulpet at pege på de tre virksomheder, som efter deres mening har været bedst til netop dét: At imødekomme markedsudviklingen i deres marketing-aktiviteter i 2018.

Svarene viser sig at sende Carlsberg, Danske Spil og Velux klart til tops, mens mere stabile topnavne på listen, som f.eks. Momondo og Ikea må se sig fortrængt til pladserne lige uden for Top 3. 

Også SAS har flyttet sig pænt opad sammenlignet med tidligere år.

Fortrænger tidligere vindere

Det er i år fjerde gang, MyResearch gennemfører analysen, og siden den første i 2016 har især fire virksomheder - Ikea, Momondo, Danske Bank og Spies - markeret sig som brands, bureaudirektørerne gerne vil anerkende.

Alle har været med i toppen i tre ud af fire analyser. De tre af dem har endda været nummer et – Ikea i 2018, Danske Bank i 2017 og Spies i 2016 – og to af dem, Ikea og Momondo, er da også fortsat med på dette års liste, blot længere nede. 

Ser man isoleret på dette års Top 3, er den bemærkelsesværdig forstået på den måde, at hverken Carlsberg, Danske Spil eller Velux tidligere har gjort sig synderligt bemærket i analysen.

Ganske vist blev Carlsberg og Danske Spil nævnt af et lille antal bureaudirektører i 2017 og 2016, men det var ikke nok til at gøre sig gældende i toppen af listen.

For Velux’ vedkommende har man slet ikke været nævnt tidligere – og ingen af årets tre topnavne blev nævnt så meget som en eneste gang, da analysen blev gennemført sidste år.

Flere mulige forklaringer 

At netop Carlsberg, Danske Spil og Velux dukker op i toppen af listen over de brands, bureaudirektørerne gerne vil anerkende, er måske ikke så overraskende.

- De tre nye navne, der topper listen, matcher på mange måder nyhedsstrømmen, siger Mogens Østergaard, adm. direktør i MyResearch, og tilføjer:

- Velux og Carlsberg har f.eks. været meget synlige med cases, der har trukket betydelig opmærksomhed i medierne: Carlsberg blandt andet med et initiativ, der reducerer plastanvendelsen i bryggeriets emballager, og Velux med purpose-kampagnen The Indoor Generation, som &Co. stod bag. 

Dertil kommer, at alle tre virksomheder har gjort sig bemærket ved awardshows:

- Ved Danish Digital Award satte Danske Spil sig suverænt på titlen som Årets digitale virksomhed, hvortil kom, at Danske Spils Head of Digital Marketing, Jesper Thyssen, blev kåret som Årets digitale profil.

- Carlsberg vandt en sølv-løve ved Cannes Lions i verdensmåls-kategorien, Sustainable Development Goals, for sit plast-reducerende initiativ, Snap Pack.

- Og ved Creative Circle Award i foråret blev Velux kåret som Årets Kunde/Advertising.

Også et bureau skiller sig ud

Listen over de virksomheder, som bureaudirektørerne fremhæver, bemærkes formentlig også med glæde hos især ét reklamebureau: &Co.

Tre ud af de seks øverste på listen, Velux, Momondo og SAS, er således alle kunder hos &Co., som dermed kan glæde sig over en – omend indirekte - anerkendelse fra bureaukollegaerne. 

En hæder, der kommer oveni anerkendelsen fra annoncørerne i CMO trendanalysen, der også er en del af Trendrapporten 2019.

Her peger 120 marketingansvarlige uhjulpet på de bureauer, som efter deres mening har været særligt gode til at imødekomme branchens udfordringer og markedsudviklingen generelt i det forgangne år.

Og ja, &Co. topper igen i år denne liste – et mulehår foran Hjaltelin Stahl og Isobar (det tidligere Magnetix).

Bureaudirektørernes favoritbrands – Top 3/2019

(Navn, procentdel, der nævner brandet)

- Carlsberg, 19
- Danske Spil, 19
- Velux, 19 

Bureaudirektørernes favoritbrands – Top 3/2018

- Ikea, 19
- Danske Bank 11 
- Momondo 11 

Bureaudirektørernes favoritbrands – Top 3/2017

- Danske Bank, 33
- Momondo, 23
- Spies, 21

Bureaudirektørernes favoritbrands – Top 3/2016

- Spies, 18
- Ikea, 18
- TrygFonden, 11

Om Trendrapporten 2019

Trendrapporten er i år sponsoreret af Agillic, Creative Club, Hjaltelin Stahl og Isobar, og rapporten indeholder resultater fra følgende tre analyser:

- CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan marketingbudgetterne disponeres. De 120 CMO’er der har deltaget, repræsenterer samlet set et marketingbudget på 5,1 milliarder kroner.

- Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 74 bureaudirektører repræsenterer en samlet bruttoavance på 2,9 milliarder kroner. Her svarer bureaudirektørerne på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.

- Nøgletalsanalysen er baseret på 327 bureauer/grupper og en samlet bruttoavance på 7,6 milliarder kroner. Der vises nøgletal for de 266 bureauer, der har over fem millioner kroner i bruttoavance.

Rapporten koster 3.950 kroner inkl. de 10 procents rabat, som gives til medlemmer af Dansk Markedsføring.


Disse bureauer er top-of-mind hos danske annoncører

27 AUGUST 2019

Disse bureauer er top-of-mind hos danske annoncører

Markedsføring skrev følgende:

Tre kendte bureauer har været særligt gode til at imødekomme branchens udfordringer og markedsudviklingen generelt i det forgangne år.

Det viser den nye CMO Trendanalyse, der er en del af den store Trendrapport 2019 fra MyResearch.

Her er 120 marketingansvarlige blandt meget andet blevet bedt om uhjulpet at pege på de tre bureauer, som efter deres mening har været bedst til dét igennem 2018. 

Det drejer sig om & Co., Hjaltelin Stahl og Isobar (det tidligere Magnetix).

Trioen har faktisk, men lidt varierende placeringer, gennem de sidste fire år siddet tungt på Top 3, men der ser ud til at være røre i andedammen: 

Alle tre top-bureauer falder i år lidt tilbage – målt på, hvor mange annoncører, der nævner dem – og nye navne banker på.

Det gælder henholdsvis Robert/Boisen & Like-minded og Nordlid, som begge bider Isobar i haserne. Men også andre navne rører på sig.

Også MyImage-stjerner

Med få undtagelser finder man øverst på listen over annoncørernes top of mind-bureauer i øvrigt de samme bureauer, som samlet også klarede sig godt i den årlige MyImage-analyse.

I januar toppede således også her Hjaltelin Stahl og & Co. (i nævnte rækkefølge) blandt reklamebureauerne, og det daværende Magnetix (nu Isobar) blandt de digitale bureauer.

Og selv om man ikke direkte kan sammenligne de to analyser, så kan der måske alligevel anes en vis sammenhæng:

- Vi har faktisk tidligere set, at de bureauer, der tiltrækker sig stigende opmærksomhed hos annoncørerne i Trendrapporten, også markerer sig positivt i den kommende MyImage-analyse, siger Mogens Østergaard, der er adm. direktør i MyResearch og tilføjer:

- Så det bliver interessant at se, om de bureauer, der rører på sig i CMO Trendanalysen her, også vil komme til at markere sig stærkere i MyImage-analysen til januar.

Flere rykker frem

Ud over Robert/Boisen & Like-minded og Nordlid, der begge placerer sig lige under Top 3 blandt de bureauer, som annoncørerne fremhæver uhjulpet i analysen, bemærkes også, at Advice, Boye & Spellerberg og Egmont-bureauet s360 er gået frem i år.

Men der er tale om relativt små udsving, og bureauerne skal ifølge Mogens Østergaard markere sig i mere end et enkelt år, før man kan lægge for meget i udviklingen.

- Omvendt er der tale om et åbent spørgsmål, hvor man uhjulpet skal angive nogle bureaunavne. Det gør hvert enkelt svar mere stærkt, siger MyResearch-direktøren og tilføjer:

- Så for de tre topplacerede er det flot. Ikke mindst set i lyset af, at det nu er fjerde år i træk, de samme tre bureauer indtager topplaceringerne.

2019

(Bureau, procentdel af annoncører, der uhjulpet nævner bureauet)

- & Co., 14
- Hjaltelin Stahl, 14
- Isobar/Magnetix, 9

2018

(Bureau, procentdel af annoncører, der uhjulpet nævner bureauet)

- & Co., 20
- Hjaltelin Stahl, 16
- Isobar/Magnetix, 12

2017

(Bureau, procentdel af annoncører, der uhjulpet nævner bureauet)

- Hjaltelin Stahl, 17
- & Co., 17
- Magnetix, 12

2016

(Bureau, procentdel af annoncører, der uhjulpet nævner bureauet)

- Hjaltelin Stahl, 16
- Magnetix, 9
- & Co., 8

Om Trendrapporten 2019

Trendrapporten er i år sponsoreret af Agillic, Creative Club, Hjaltelin Stahl og Isobar, og rapporten indeholder resultater fra følgende tre analyser:

- CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan marketingbudgetterne disponeres. De 120 CMO’er der har deltaget, repræsenterer samlet set et marketingbudget på 5,1 milliarder kroner.

- Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 74 bureaudirektører repræsenterer en samlet bruttoavance på 2,9 milliarder kroner. Her svarer bureaudirektørerne på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.

- Nøgletalsanalysen er baseret på 327 bureauer/grupper og en samlet bruttoavance på 7,6 milliarder kroner. Der vises nøgletal for de 266 bureauer, der har over fem millioner kroner i bruttoavance.

Rapporten koster 3.950 kroner inkl. de 10 procents rabat, som gives til medlemmer af Dansk Markedsføring.


Hvem tjener mest? Se bureauernes toplønninger her

21 AUGUST 2019

Hvem tjener mest? Se bureauernes toplønninger her

Markedsføring skrev følgende:

Bureaubranchen blev i 2018 beriget med samlet set omkring 350 flere medarbejdere, og selv om lønstigningerne generelt set var moderate, så var der dog igen i år også en del lønsedler i den store ende. 

Det viser Nøgletalsanalysen i den nye Trendrapport fra MyResearch.

Blandt de store bureauer med en bruttoavance over 40 millioner kroner indtages dette års lønmæssige førsteplads af en ny spiller på listen - det digitale bureau Publicis Sapient, der tidligere hed Digitas LBi.

Her er gennemsnitslønnen steget med 29,4 procent til lige under millionen - en udvikling, der i øvrigt kommer samtidig med, at antallet af medarbejdere på bureauet i løbet af 2018 er gået fra 44 til 23.

Og samtidig med, at flere års underskud er løftet til et plus på 7,6 millioner kroner.

Anden- og tredjepladsen blandt de store bureauer indtages også af digitale bureauer - Immeo og Kraftvaerk - mens sidste års topscorer på lønninger, PR-bureauet Rud Pedersen,  i år på en fjerdeplads med et fald på 11 procent i gennemsnitslønnen.

PR-bureau suverænt lønførende

Blandt bureauerne med en bruttoavance under 40 millioner kroner finder man årets største lønningsposer.

Sidste år indtog det lille PR-bureau Point Communications førstepladsen – og det gør man igen i år. Endda med en stigning på fem procent.

2,757 millioner kroner kan de fire medarbejdere i gennemsnit glæde sig over at hente hjem for deres indsats. 

Medarbejderne er også partnere, og d’herrer, er yderst effektive: Ifølge 2018 regnskabet leverer de en samlet bruttoavance på over 11 millioner kroner – det er altså en bruttoavance pr. medarbejder på næsten 3,2 millioner kroner. 

Tættest på kommer det lille reklamebureau Boye & Spellerberg, der i øvrigt er nye på listen over toplønninger. 

Her henter fire medarbejdere i gennemsnit 1,228 millioner kroner hjem. Også her er der tale om en fornem bruttoavance, bureauets størrelse taget i betragtning: 9,5 millioner, svarende til en bruttoavance pr. medarbejder på 2,375 millioner kroner. 

Mensch stadig med i toppen

Boye & Spellerberg overhaler dermed Mensch, der sidste år toppede – blandt reklamebureauerne - med gennemsnitslønninger på knap 1,1 millioner kroner.

I år er bureauets gennemsnitsløn imidlertid dalet med 8,3 procent, således at de ni medarbejdere i år kan hæve en gennemsnitsløn på lige over millionen: 1,003 millioner kroner.

Mensch ligger dog sædvanen tro stadig højt i feltet på både lønninger og bruttoavance pr. medarbejder: 

Nøgletalsanalysen viser, at bureauet i 2018 har en bruttoavance pr. medarbejder på lige over to millioner kroner.

Lønningerne, der opgives i artiklen, bygger på posten samlede personaleomkostninger i regnskaberne. Det betyder, at der kan ligge andre personalerelaterede omkostninger end løn, pension og social sikring i beløbet.

Det er ikke alle bureauer, hvor der oplyses andre omkostninger, men sidste år blev der lavet en beregning på de bureauer, hvor der oplystes andre personaleomkostninger. Den viste, at de andre omkostninger i gennemsnit udgjorde 2,8 procent af de samlede personaleomkostninger.

Se Top 5-listerne over de højeste lønninger i branchen i 2018 herunder.

Top 5 lønninger, bureauer med over 40 mio. kr. i bruttoavance

(Gennemsnitlige personaleomkostninger)

(Bureau/løn/ændring/antal medarbejdere)

Publicis Sapient                    993.130 kr.     +29,4 pct.      23

Immeo                                   857.581 kr.     +1,6 pct.        43

Kraftvaerk                              792.957 kr.     - 1,1 pct.        70

Rud Pedersen                        780.000 kr.     -11,0 pct.       37

The North Alliance                768.859 kr.     + 4,4 pct.       135

Top 5 lønninger, bureauer med under 40 mio. kr. i bruttoavance

(Gennemsnitlige personaleomkostninger)

(Bureau/løn/ændring/antal medarbejdere)

Point Communications         2.757.429 kr.  +5,0 pct.        4 

Boye & Spellerberg               1.228.250 kr.  +6,1 pct.        4

Friday & Partners                  1.153.000 kr.  +2,5 pct.        15

Mensch                                  1.003.000 kr.  -8,3 pct.          9

Face Media                            977.071 kr.     -2,9 pct.         14

 

Om Trendrapporten 2019

Trendrapporten er i år sponsoreret af Agillic, Creative Club, Hjaltelin Stahl og Isobar, og rapporten indeholder resultater fra følgende tre analyser:

- CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan marketingbudgetterne disponeres. De 120 CMO’er der har deltaget, repræsenterer samlet set et marketingbudget på 5,1 milliarder kroner.

- Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 74 bureaudirektører repræsenterer en samlet bruttoavance på 2,9 milliarder kroner. Her svarer bureaudirektørerne på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.

- Nøgletalsanalysen er baseret på 327 bureauer/grupper og en samlet bruttoavance på 7,6 milliarder kroner. Der vises nøgletal for de 266 bureauer, der har over fem millioner kroner i bruttoavance.

Rapporten koster 3.950 kroner inkl. de 10 procents rabat, som gives til medlemmer af Dansk Markedsføring.


Værsgo: Her er Danmarks fem største bureau-overskud

20 AUGUST 2019

Værsgo: Her er Danmarks fem største bureau-overskud

Markedsføring skrev følgende:

De danske bureauer er overordnet set gode til at tjene penge, men det er især de digitale bureauer og mediabureauerne, der rykker på bundlinjen. 

Det fremgår af nøgletalsanalysen i Trendrapporten 2019 fra MyResearch. Analysen er baseret på 327 bureauer, som ifølge analysen tilsammen nærmer sig et overskud før skat på en milliard.

Målt på nominelt overskud før skat udgør fem bureauer – Wunderman, Dentsu Aegis Media, Designit Denmark, Isobar DK (det tidligere Magnetix) og Hjaltelin Stahl – top fem.

Det digitale bureau Wunderman indtager en suveræn førsteplads med svimlende 119,1 millioner kroner. 

På andenpladsen kommer Dentsu Aegis Networks med lige godt halvdelen af Wundermans resultat: 60,2 millioner kroner, og ind som nummer tre kommer Designit Danmark med et resultat før skat på 48,0 millioner – en turn around, der vil noget, da bureauet sidste år leverede et minus på omkring 40 millioner. 

Forklaringen ligger dog som tidligere beskrevet formentlig i koncerninterne posteringer og et frasalg.

AdPeople lever og har det godt

Kigger man i stedet for nominelt overskud på overskudsgraden hos bureauerne - altså hvem der får mest ud af hver omsat krone – så må Wunderman (i gruppen af bureauer med en bruttoavance over 40 millioner kroner) dog se sig henvist til tredjepladsen.

Bureauets overskudsgrad ligger på 34,1 – hvilket ganske vist er højere end i 2017, men det overgås af Egmont-ejede S360 med 38,1 og ikke mindst af WPP-søsteren AdPeople med hele 59,7.

Sidstnævnte meldte for et par år siden ud, at man delvist blev en del af Wunderman i forbindelse med overflytningen af det store Dell-budget, og dengang hed det farvel til AdPeople.

Men sådan ser det ikke helt ud til at være gået.

I hvert fald figurerer AdPeople fortsat i CVR-registeret som selvstændigt bureau med 36 medarbejdere og et resultat før skat på 27,612 millioner kroner. Og altså Trendrapportens højeste overskudsgrad.

Markedsføring har forsøgt at få en kommentar fra både Wunderman og AdPeople, der begge er ejet af WPP, men ingen af de to bureauer er vendt tilbage.

Top – og bund

Ud over overskud før skat og overskudsgrad kan man også se på, hvem der har forbedret sig mest i det seneste regnskabsår.

Disse tal fremgår også af Trendrapporten, og her markerer Designit Danmark og Wunderman sig igen i toppen blandt de store bureauer, mens man på tredjepladsen finder Publicis Sapient (det tidligere DigitalLBi).

Bureauet har løftet sit resultat før skat med over 26 millioner kroner siden 2017.

Blandt bureauerne med en bruttoavance under 40 millioner kroner indtages førstepladsen på vækst i 2018 af Rise Digital, der med 11 medarbejdere har forbedret resultatet med 7,6 millioner kroner.

Lige i hælene følger DDB gruppen, der har øget overskuddet før skat med 6,2 millioner kroner.

Trendrapporten fortæller i øvrigt også hvilke bureauer, der har måttet indkassere de største fald i overskuddet før skat. 

Her indtages ”topplaceringen” blandt de store bureauer af The North Alliance, hvis samlede resultat før skat er 10,4 millioner lavere end i 2017 – primært på grund af et underskud på godt syv millioner i datterselskabet Hello Great Works.

Blandt de mindre bureauer topper Anthill Agency listen over de største fald i overskud i kroner med et resultat før skat på minus 8,6 millioner kroner.

Danmarks fem største bureauoverskud 2018 (blandt bureauer med en BA over 40 mio.kr.)

(Bureau/overskud/overskudsgrad/procentuel ændring i forhold til 2017)

Wunderman                         119,1 mio. kr.                      34,1              +63,1 pct.

Dentsu Aegis Media              60,2 mio. kr.                         28,3               +41,9 pct.

Designit Denmark                 48,0 mio. kr.                         33,4               n/a (men -40,2 mio. kr. i 2017)

Isobar DK (Magnetix)            37,6 mio. kr.                         21,0               +13,5 pct.

Hjaltelin Stahl                      36,5 mio. kr.                         27,1               +6,9 pct.

Om Trendrapporten 2019

Trendrapporten er i år sponsoreret af Agillic, Creative Club, Hjaltelin Stahl og Isobar, og rapporten indeholder resultater fra følgende tre analyser:

- CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan marketingbudgetterne disponeres. De 120 CMO’er der har deltaget, repræsenterer samlet set et marketingbudget på 5,1 milliarder kroner.

- Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 74 bureaudirektører repræsenterer en samlet bruttoavance på 2,9 milliarder kroner. Her svarer bureaudirektørerne på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.

- Nøgletalsanalysen er baseret på 327 bureauer/grupper og en samlet bruttoavance på 7,6 milliarder kroner. Der vises nøgletal for de 266 bureauer, der har over fem millioner kroner i bruttoavance.

Rapporten koster 3.950 kroner inkl. de 10 procents rabat, som gives til medlemmer af Dansk Markedsføring.


Annoncørerne træder en smule på budget-bremsen

15 AUGUST 2019

Annoncørerne træder en smule på budget-bremsen

Markedsføring skrev følgende:

De danske annoncører holder en smule igen på budgetterne i år sammenlignet med de to foregående år. Det fremgår af den årlige CMO trendanalyse, der er en del af Trendrapporten 2109 fra MyResearch. 

Analysen forudser således en budgetvækst på 2,7 procent i 2019 – altså lidt lavere end både 2018 og 2017, hvor marketingbudgetterne stod til at vokse med henholdsvis 3,5 og 3,3 procent. 

CMO trendanalysen har deltagelse af 120 CMO’er og repræsenterer et samlet marketingbudget på 5,1 milliarder kroner.

Ud over budget-forventningerne fortæller analysen også noget om, hvordan marketingbudgetterne disponeres i forhold til eksempelvis Paid Media, fees til eksterne partnere samt inhouse-ressourcer.

Og her ses det, at Paid Media igen står til en voksende andel af marketingbudgetterne. 

Nødvendigt at købe

Den nye analyse viser således, at lige over halvdelen af annoncørernes investeringer nu går til Paid Media.

Det er specielt de store annoncører med marketingbudgetter over 20 millioner kroner, der sætter mere tryk på: Her ventes 60 procent af budgettet at gå til Paid Media 

For de mindre annoncører med marketingbudgetter under 20 millioner kroner ligger tallet på 45 procent, men for begge gruppers vedkommende ventes allokeringen af ressourcer til Paid Media at stige.

En interessant udvikling set i lyset af flere års fokus på content-drevet markedsføring:

- I det store billede ser annoncørerne ud til at have erkendt, at de er nødt til at købe eksponeringer, siger Mogens Østergaard, adm. direktør hos MyResearch.

Og det er især Sociale Medier, Search og Display, der investeres i.

Print falder fortsat

78 procent af analysens respondenter siger, at de vil øge køb af eksponeringer på Sociale Medier, 60 procent på Search og 41 procent på Display.

Også Direct og Outdoor følger pænt med, mens TV, Biograf og Radio ligger nogenlunde uændret i forhold til sidste år.

I den mere kedelige ende finder man Dagblade og Magasiner og Ugeblade. 

Her vil kun henholdsvis fem og fire procent af annoncørerne øge deres køb af eksponeringer, men henholdsvis 17 og 26 procent forventer et fald i denne type medieindkøb.

- Med til billedet hører dog, at specielt dagbladshusene selvfølgelig henter noget af det tabte ind på deres digitale medier, siger Mogens Østergaard og tilføjer:

- Men grundlæggende er det en historie om, at de klassiske trykte medier har det rigtig svært i den digitale verden – og har haft det længe.

CMO trendanalysen spørger også annoncørerne, hvordan deres forbrug af budgetkroner på sponsorater – kultur, sport og E-sport – vil udvikle sig, og her siger 11 procent, at de forventer at øge på sport og kultur, mens ni procent vil øge på E-sport.

Insourcing stiller store krav 

Fees til bureauer ligger nogenlunde på niveau med 2018, idet de mindre annoncører dog ser ud til at allokere mere til bureauer end de store annoncører.

Fortsat omkring otte procent går til MarTech, mens inhouse ressourcerne i år ser ud til at falde en smule i form af, at andelen af marketingbudgettet, der går til personaleomkostninger, går en anelse ned i 2019.

Betyder det, at insourcing-tendensen er på retur?

- Nej, at inhouse-andelen ser ud til at falde lidt, skal man ikke lægge for meget i. Andre dele af analysen fortæller, at annoncørerne i høj grad fortsat har fokus på insourcing, siger Mogens Østergaard og uddyber:

- Men det er en proces, der stiller store krav til organisationen og samarbejdet med eksterne partnere, så derfor er det kun fornuftigt, hvis man undervejs tænker sig lidt om. Det betyder, at der kan være år, hvor udviklingen ikke går lige så hurtigt. Det samme kan siges om udviklingen i MarTech investeringer.

Om Trendrapporten 2019

Trendrapporten er i år sponsoreret af Agillic, Creative Club, Hjaltelin Stahl og Isobar, og rapporten indeholder resultater fra følgende tre analyser:

- CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan marketingbudgetterne disponeres. De 120 CMO’er der har deltaget, repræsenterer samlet set et marketingbudget på 5,1 milliarder kroner.

- Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 74 bureaudirektører repræsenterer en samlet bruttoavance på 2,9 milliarder kroner. Her svarer bureaudirektørerne på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.

- Nøgletalsanalysen er baseret på 327 bureauer/grupper og en samlet bruttoavance på 7,6 milliarder kroner. Der vises nøgletal for de 266 bureauer, der har over fem millioner kroner i bruttoavance.

Rapporten koster 3.950 kroner inkl. de 10 procents rabat, som gives til medlemmer af Dansk Markedsføring. Den kan bestilles på kontakt@myresearch.dk.


Et enkelt bureaus vilde overskud sikrer kanonår for branchen

14 AUGUST 2019

Et enkelt bureaus vilde overskud sikrer kanonår for branchen

Markedsføring skrev følgende:

To mediabureau direktører: Insourcing kan give god mening

27 SEPTEMBER 2018

To mediabureau direktører: Insourcing kan give god mening

Markedsføring skrev følgende:

Insourcingen blandt landets annoncører fortsætter, viser årets CMO trendanalyse fra MyResearch. Marketingbudgetterne er blevet større, og det samme er annoncørernes mod på at hente nogle af de ressourcer og opgaver, der typisk ligger hos bureauerne.

Tendensen drives af de store annoncører – 2,2 pct. i netto-stigning – og analysen viser, at insourcingen er koncentreret om digital content og håndtering af data og SoMe.

Argumenterne for insourcing varierer, men oftest høres ønsket om at være mere agil. Og det kan give god mening inden for eksempelvis search, hvor en menig medarbejder med sine næsten otte timer om dagen kan give feltet en opmærksomhed, der er af gode grunde er mere omfattende end en løst tilknyttet specialist.

Annoncørernes insourcing-beslutning kan også være mere strategisk funderet – ud fra en oplevelse af, at kunderejsen ikke er tilstrækkeligt tæt på, eller mere overordnet; At tage bedre ejerskab over egne data.

Øget ansvarsfølelse hos annoncører

Det er efter vores opfattelse helt valide argumenter. Og at annoncører agerer ud fra en øget ansvarsfølelse, kan kun være i bureauernes interesse.

Vi skal tage dette yderst seriøst. Og gøre det i fællesskab. Den digitale transformation er ikke et sololøb, og de platforme, som annoncører i 2018 er på eller på vej imod, er i stigende grad walled gardens. Annoncørens opfattelse af "egne data" bliver mildt sagt udfordret af Amazon, Google og Facebook, og det lægger op til en ny måde for samarbejde mellem annoncør og bureau.

Lad os kigge grundlæggende på det: Snakken om insourcing og outsourcing udtrykker reelt et klassisk kundeforhold. Det er en binær tilgang, hvor kompetencerne og opgaverne ligger enten det ene sted eller det andet sted.

Sådan ser virkeligheden og fremtiden imidlertid ikke ud – langt fra endda.

Vi oplever kunder, der outsourcer til vores specialister, og andre, der henter kompetencer ind. Og i stedet for at se dette som to modpoler er det mere naturligt at anskue det som partnerskaber, hvor annoncør og mediabureau i fællesskab definerer, hvor og hvordan værditilførslen skal foregå.

Integrerede partnerskaber afløser det klassiske kundeforhold og er ved at gøre in- og outsourcing til forældede begreber.

Stigning i onsite

Trendrapporten fra MyResearch viser, at on-site stiger. 12 pct. af bureauernes mandetimer lægger i dag fysisk hos kunden, og denne del ventes at stige til 17 pct. i 2020. Det element kender vi udmærket. Vi har en række kunder, hvor vores rådgivere sidder hos dem flere dage om ugen.

Trafikken går også den anden vej. Kompetencer og opgaver er i stigende grad flydende, og når en kunde ønsker at insource et kompetence-område og henter en specialist ind, så skal vi som bureau være klar med rådgivning. Vi skal være opmærksomme på kundens udfordring i at rekruttere de rette personer, i en eventuel afhængighed af enkeltmands-ressourcer og i sårbarheden ved opsigelser.

Nye ressourcer og nye kompetence-områder kan være en organisatorisk transformation, og bureauets skal kunne understøtte med løbende uddannelse og ERFA-grupper, hvor annoncørens specialist kan få den nødvendige faglige sparring og opkvalificering hos bureauet. GroupM har bl.a. et Digital Campus-uddannelsesforløb og NextM-konferencen, andre bureauer og grupper har andre tilbud.

Vi kommer til at se annoncør-bureau partnerskaber, der i højere grad fokuserer på strategisk rådgivning på adhoc-niveau og i mindre grad på den daglige operationelle opgave.

Den nære fremtid byder på flere agile samarbejdsformer, og vi bureauer bør omfavne den mulighed frem for at bekæmpe den.

Fakta

  • Trendanalysen 2018 er sponsoreret af Agillic, Hjaltelin Stahl og Magnetix
  • CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan annoncørerne disponerer deres marketingbudgetter. 179 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 7,3 mia. kr. har deltaget.
  • Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 90 bureaudirektører repræsenterende en bruttoavance på 3,1 mia. kr. Her svarer de på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.
  • Nøgletalsanalysen, hvor de samlede tal bygger på 293 bureauer/grupper og hvor der vises nøgletal for 218 bureauer – heraf 78 reklamebureauer, 64 digitale bureauer, 21 mediabureauer, 32 PR-bureauer og 23 designbureauer.
  • Trendrapporten fra MyResearch, som indeholder resultaterne fra de 3 analyser koster 3.950 kr. ex. moms for den første trykte rapport og 500,- ex. moms for de efterfølgende.
  • Medlemmer af Dansk Markedsføring får 10 pct. rabat på rapporten.

De store annoncører satser mest på insourcing

27 SEPTEMBER 2018

De store annoncører satser mest på insourcing

Markedsføring skrev følgende:

Diskussionen om insourcing vs. outsourcing hos annoncørerne har igennem årene været et pendul, der har svinget frem og tilbage.

Enkelte annoncører, som fx Lego, har sværget til det altid, men ellers har man oplevet annoncører, der var markante og som fik skabt en tilsyneladende trend med lanceringen af et inhouse bureau – blot for nogle år senere at gå den modsatte vej igen. Typisk fordi man måske nok sparede nogle penge, men man mistede også noget andet i form af kreativ og strategisk sparring.

En række interviews i det seneste nummer af Markedsføring taler sit tydelige sprog – drivkraften er en anden i dag, og derfor ligner insourcing i dag en langt mere vedvarende trend, der er drevet af den digitale udvikling. Med et stærkt fokus på ejerskabet til data, der af mange annoncører ses som en central ting i forhold til markedsføringen.

Der er fortsat et økonomisk perspektiv, men det er mere, at opgaverne i dag er så mangeartede og kræver så meget hurtighed og fleksibilitet, at det ganske enkelt ville blive alt for dyrt, hvis man skulle bruge bureauer til det hele.

Hvis det overhovedet kunne lade sig gøre, for når forbrugerne er always on, så kan det være svært at briefe et bureau, hver gang man skal være always present.

Tendensen drives af de store annoncører – 2,2 pct. i netto-stigning – og analysen viser, at insourcingen er koncentreret om digital content og håndtering af data og SoMe.

Argumenterne for insourcing varierer, men oftest høres ønsket om at være mere agil. Og det kan give god mening inden for eksempelvis search, hvor en menig medarbejder med sine næsten otte timer om dagen kan give feltet en opmærksomhed, der er af gode grunde er mere omfattende end en løst tilknyttet specialist.

Annoncørernes insourcing-beslutning kan også være mere strategisk funderet – ud fra en oplevelse af, at kunderejsen ikke er tilstrækkeligt tæt på, eller mere overordnet; At tage bedre ejerskab over egne data.

Inhouse andelen stiger

Udviklingen kan man også læse i CMO trendanalysen fra MyResearch, der indgår i den årlige Trendrapport fra firmaet. Når annoncørerne skal svare på, hvordan deres marketingbudget disponeres i det kommende år, så lyder trenden på vækst i inhouse-ressourcernes andel af budgettet. Godt nok var der i den seneste rapport tegn på, at tempoet ikke er helt så højt som året før, men det rokker dog ikke ved, at trenden fortsat står på øget insourcing.

Det lidt mindre tempo kan hænge sammen med, at de mindre annoncører holder lidt mere igen, og det er sådan set en logisk udvikling. som Frederik Scholten, Head of marketing & CRM hos 3, anfører, så kræver det en vis størrelse at få ordentligt udbytte af insourcing. (læs interviewet her: Data er for vigtige til at overlade til bureauet).

CMO trendanalysen viser, at annoncørerne ud over insourcing også vil bruge en voksende andel af deres budgetter på paid media (primært digitale medier) og investeringer i martech, mens der holdes igen på honorarer til eksterne konsulenter (bureauer).

Heldigvis for bureauerne, så ser den udvikling endnu ikke ud til at have gjort ondt for alvor, idet branchen fortsat har vist fine vækstrater. Det er dog de digitale bureauer, der har trukket væksten, og her kommer virksomhedernes investeringer i digital omstilling og e-shops ind – investeringer som måske ligger et andet sted end i marketingbudgettet.

Reklamebureauerne vokser ikke, mens mediabureauerne i 2017 havde en mere moderat vækst på 4,3 pct. mod 7,4 pct. for hele branchen. Spørgsmålet er, om de kommer til at kæmpe hårdere for at vokse, fordi flere af de store annoncører, der optræder i dette nummer, taler om øget insourcing af mediabureau-ydelser.

Her spiller det at tage ejerskab over egne data en betydelig rolle, hvilket også var en drivkraft hos Orkla i Norge, som for en måneds tid siden annoncerede, at man ville starte sit eget mediabureau. Orkla fik desuden selskab af DnB (Den norske Bank).

Magten over data

Det er en anden variant end en ren insourcing af opgaverne, men drivkraften er den samme – at tage magt over data-strømmene.

Frederik Scholten fra 3 siger direkte, at data er for vigtige til at ligge eksternt hos bureauet, og hos Danmarks største bilimportør, Semler, der står bag alle volkswagen-koncernens mærker, handler det også om at få bedre greb om data med henblik på at blive mere relations- og relevans-styret i sin markedsføring.

Derfor står den både på insourcing og investering i Martech, og så har man ydermere gjort det, at man har samlet marketingafdelingerne for alle volumenmærkerne i en afdeling – og fusioneret den med koncernens IT-afdeling, der i forvejen brugte størstedelen af sin tid på marketing.

Danske Spil hører til de mere vidtgående. Her siger Martin Dalsgaard Andersen, der er marketingchef i Danske Lotterispil, at han forventer, at om få år, så ligger endnu mere mediekøb hos Danske Spil selv (læs interviewet her: Ejerskab over egne data er vejen frem)

Lignende meldinger kommer fra Momondo (læs interviewet her: Det er ikke et spørgsmål om enten eller)

At etablere et egentlig mediabureau, som Orkla i Norge, kan være et spørgsmål om at skabe et miljø, hvor man kan rekruttere specialist-kompetencer og etablere et miljø, som kan udfordre, for det er den balance, som alle annoncørerne skal arbejde med.

Man kan i dag lave meget selv, men man skal også kende begrænsningerne og vide, hvornår man skal gå i byen i stedet, fordi man på bureauer finder en bredere erfaringsbase og et mere udfordrende miljø. Som Saxo Banks Global Head of Brand, Content & Design, Mads Bang Cramer, udtrykker det:

– En af vores største udfordringer ligger i at sikre, at vores dygtige, kreative talenter ikke bliver spist op af bank-kulturen (læs interviewet her: Med et internt bureau har man konstant hånden på kogepladen)

Det er dog de færreste annoncører, der er gået så vidt som Saxo Bank. Grafisk produktion og løbende produktion af "Always on" kommunikation kan mange af dem håndtere selv, men når det gælder den kreative sparring og udvikling af de store ideer og branding-platforme, så sværger de fleste til at hyre bureauer.

Mediabureauernes rolle under forandring

Danske Spil går langt i forhold til mediehåndteringen, men lægger samtidig vægt på de kreative samarbejdspartnere. Det samme gælder Momondo og 3. Sidstnævnte er faktisk eksponent for noget så sjældent som et langt samarbejde med sit reklamebureau i skikkelse af Co + og på at investere meget i sit kreative univers sideløbende med, at man investerer i egne ressourcer til at håndtere hele dialogen og kommunikationen med kunderne på alle platforme.

Så på den kreative front ser rollefordelingen mellem annoncør og bureau ud til at have fundet en form, mens den er under forandring på mediabureaufronten.

Men det er en helt naturlig forandring, som to mediabureaudirektører anfører. Morten Kristensen fra Mediacom og Heinrich Thomsen fra mSix mener, at argumentationen for insourcing er valid og ansvarlig – men de mener også, at den peger frem mod en anden relation til kunderne, der mere har form af partnerskab, hvor insourcing vs. outsourcing bliver en lidt gammeldags måde at anskue relationen (læs hele interviewet her: Insourcing kan give god mening – men er snart et forældet begreb)

- Vi kommer til at se annoncør-bureau partnerskaber, der i højere grad fokuserer på strategisk rådgivning på adhoc-niveau og i mindre grad på den daglige operationelle opgave. Den nære fremtid byder på flere agile samarbejdsformer, og vi bureauer bør omfavne den mulighed frem for at bekæmpe den, skriver Morten Kristensen og Heinrich Thomsen.

Fakta

  • Trendanalysen 2018 er sponsoreret af Agillic, Hjaltelin Stahl og Magnetix
  • CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan annoncørerne disponerer deres marketingbudgetter. 179 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 7,3 mia. kr. har deltaget.
  • Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 90 bureaudirektører repræsenterende en bruttoavance på 3,1 mia. kr. Her svarer de på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.
  • Nøgletalsanalysen, hvor de samlede tal bygger på 293 bureauer/grupper og hvor der vises nøgletal for 218 bureauer – heraf 78 reklamebureauer, 64 digitale bureauer, 21 mediabureauer, 32 PR-bureauer og 23 designbureauer.
  • Trendrapporten fra MyResearch, som indeholder resultaterne fra de 3 analyser koster 3.950 kr. ex. moms for den første trykte rapport og 500,- ex. moms for de efterfølgende.
  • Medlemmer af Dansk Markedsføring får 10 pct. rabat på rapporten.

Digitale bureauer buldrer frem. Men der er opbrud på vej

30 AUGUST 2018

Digitale bureauer buldrer frem. Men der er opbrud på vej

Markedsføring skrev følgende:

Digital omstilling og teknologisk udvikling rimer godt på digitale bureauer, og derfor er deres momentum fortsat i den nye Trendrapport fra MyResearch.

Momentum’et viser sig i flere sammenhænge – men samtidig er der også noget der tyder på, at det ikke bliver helt lige så let fremover.

CEO Martin Bochineck fra Magnetix er i hvert fald ikke i tvivl:

– Klondyke-dagene er forbi, siger han.

Kigger man på tallene, så voksede de digitale bureauer i 2017 med 16,5 pct., mens det samlede bureaumarked voksede med 7,4 pct. Reklamebureaugruppen, der hidtil har været den største, kom ud af 2017 med status quo, og de digitale bureauer udgør nu den største andel af markedet.

Spørger man CMO’erne om, hvilken bureautype, der er bedst til at løse virksomhedens største marketingudfordring, så topper de digitale bureauer også fortsat. Dog går reklamebureauerne faktisk pænt frem i forhold til 2016.

Digital omstilling langt fra ovre

Analysen viser også, at de digitale bureauers andel af marketingbudgettet ikke stiger helt så meget som de tidligere år.

Spørger man så bureaudirektørerne, så ser de digitale bureaudirektører da også ud til at være blevet lidt mindre tilfredse med den økonomiske udvikling i 2018, og de synes også, det er blevet sværere at være bureaudirektør.

Så jo, der er nogle indikationer på, at klondyke-dagene ikke står til at fortsætte. Martin Bochineck ser dog ikke så meget den udvikling drevet af et ændret fokus hos CMO’erne.

– Den digitale omstilling er langt fra forbi eller ved at blive hverdag. Den fylder meget, og det vil den også gøre fremover. Men den digitale omstilling har flyttet sig inden for virksomhederne, siger Martin Bochineck.

– Den er blevet langt mere forretningsdrevet og har fået meget større opmærksomhed hos CEO’en.

– Hvis du f.eks. kigger på virksomhedens website, så lå ansvaret for det typisk hos CMO’en, men i takt med, at det er blevet en del af noget meget mere forretningskritisk, er der kommet andre interessenter, og i mange tilfælde betyder det, at CIO’en har overtaget ansvaret, fortsætter han.

– Nu har vi i 20 år slået på trommen for at virksomhedens top tog den digitale agenda seriøst. Det sker i stort omfang, men i mange tilfælde kigger CEO’en på sin CIO for svar. Og CIO’en køber ind på en anden måde.

Hvad er et digitalt bureau?

Martin Bochineck mener, at det at tale om en digital bureaugruppe efterhånden er en noget unuanceret kategorisering.

– Det er dog nok den bedste vi har – i hvert fald for nærværende – men der er et tiltagende spørgsmål ved, hvad et digitalt bureau egentlig er. Det er en broget flok, hvor man vil finde bureauer, der spænder meget vidt – lige fra nogen, der mere er at sammenligne med en software-virksomhed til bureauer, der mere ligner et reklamebureau, siger Martin Bochineck.

Han fortæller, at Magnetix arbejder inden for fem områder:

  • Kampagner
  • Experience design
  • Martech
  • Platforms
  • Social

– Og vi kan faktisk møde mange forskelige bureautyper alt afhængig hvilke områder, det kommer til at handle om. Desuden arbejder vi også for både CMO’er og CIO’er, siger Martin Bochineck.

Han fremhæver videre, at der er et opbrud i gang på den internationale scene.

– De digitale bureauer har indtil nu ikke været lige så præget som reklame- og mediabureauer af internationale netværk, men der er en stor konsolidering i gang, hvor man kæmper om at vokse sig stor på flest mulige markeder. Hertil kommer firmaer som Accenture og Deloitte, der også er rykket ind på den digitale bureauscene, så det er en branche, der er på vej til at forandre sig meget. Og det er en branche, hvor mindre og mellemstore bureauer får det svært,” siger Martin Bochineck.

Fakta

  • Trendanalysen 2018 er sponsoreret af Agillic, Hjaltelin Stahl og Magnetix
  • CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan annoncørerne disponerer deres marketingbudgetter. 179 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 7,3 mia. kr. har deltaget.
  • Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 90 bureaudirektører repræsenterende en bruttoavance på 3,1 mia. kr. Her svarer de på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.
  • Nøgletalsanalysen, hvor de samlede tal bygger på 293 bureauer/grupper og hvor der vises nøgletal for 218 bureauer – heraf 78 reklamebureauer, 64 digitale bureauer, 21 mediabureauer, 32 PR-bureauer og 23 designbureauer.
  • Trendrapporten fra MyResearch, som indeholder resultaterne fra de 3 analyser koster 3.950 kr. ex. moms for den første trykte rapport og 500,- ex. moms for de efterfølgende.
  • Medlemmer af Dansk Markedsføring får 10 pct. rabat på rapporten.

Her er annoncørernes Top-of-mind bureauer

29 AUGUST 2018

Her er annoncørernes Top-of-mind bureauer

Markedsføring skrev følgende:

Tre bureauer ligger i front, når annoncørerne i den årlige CMO trendanalyse får mulighed for uhjulpet at nævne bureauer, som de har været særligt gode til at imødekomme bureaubranchens udfordringer og markedsudviklingen generelt.

Og de tre er ikke nogen overraskelse, hvis man kigger tilbage på MyImage-analysen fra januar. Det er nemlig nr. 1 og 2 hos reklamebureauerne, &Co og Hjaltelin Stahl, samt nr. 1 hos de digitale bureauer, Magnetix.

På 4. pladsen finder man så vinderen blandt mediabureauerne, Carat.

Særligt &Co ser ud til at have momentum i øjeblikket. i sidste års CMO trendanalyse lå &Co og Hjaltelin Stahl tæt – i år har &Co øget afstanden og er alene i spidsen.

Lidt længere nede på listen er der nogle boblere, som baseret på denne analyse kan være på vej frem i annoncørernes bevidsthed – og dermed måske også i MyImage.

Det er Nordlid – fusionen mellem RelationshusetGekko og Increase, som de sidste to år er blevet nævnt af stadigt flere uhjulpet. Og så er det Mensch, som tidligere har ligget højt i MyImage men som har haft en svær tid oven på New Normal kampagnen for Danske Bank og en skilsmisse i partnerkredsen.

De er fortsat noget nede på listen – men de er tilbage, og det kan måske være et varsel om, at de er på vej til et come-back. Endelig er Envision også gået frem.

Her er de dygtigste annoncører ifølge bureaudirektørerne

CMO trendanalysen er en del af den årlige Trendrapport fra MyResearch, hvor der også er en Bureaudirektør trendanalyse. Her har direktørerne haft mulighed for at uhjulpet at nævne annoncører, som de synes har været særligt gode til at imødekomme markedsudviklingen i deres markedsføring og kommunikation.

Sidste år var Danske Bank en klar vinder foran Momondo og Spies. De er alle tre også med i år – dog på et noget faldende niveau – til gengæld er Ikea hoppet rigtig højt og bliver nu nævnt af flest.

Den position rummer ikke en umiddelbar forklaring. Ikea har ikke i årets løb været synlig med en ny stor kampagne eller særlige initiativer. Men Ikea arbejder ikke mere med et traditionelt kampagnekoncept – man tænker bredere og mere holistisk og holder et fast fokus på brandet – og fremtræder dermed mere moderne i sin markedsføring.

Trygfonden kommer ind på en 5. plads efter en pæn fremgang, og det er en annoncør, som både blev Årets Markedsfører ved AEA og Årets Kunde ved Creative Circle Award.

Fakta

  • Trendanalysen 2018 er sponsoreret af Agillic, Hjaltelin Stahl og Magnetix
  • CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan annoncørerne disponerer deres marketingbudgetter. 179 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 7,3 mia. kr. har deltaget.
  • Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 90 bureaudirektører repræsenterende en bruttoavance på 3,1 mia. kr. Her svarer de på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.
  • Nøgletalsanalysen, hvor de samlede tal bygger på 293 bureauer/grupper og hvor der vises nøgletal for 218 bureauer – heraf 78 reklamebureauer, 64 digitale bureauer, 21 mediabureauer, 32 PR-bureauer og 23 designbureauer.
  • Trendrapporten fra MyResearch, som indeholder resultaterne fra de 3 analyser koster 3.950 kr. ex. moms for den første trykte rapport og 500,- ex. moms for de efterfølgende.
  • Medlemmer af Dansk Markedsføring får 10 pct. rabat på rapporten.

Annoncører halter bagefter på Martech-investeringer

23 AUGUST 2018

Danske annoncører halter bagefter på Martech-investeringer

Markedsføring skrev følgende:

Rasmus Houlind hæfter sig desuden ved, at danske annoncører bruger knap halvdelen af deres marketingbudgetter på Paid Media.

– Det svarer nærmest til at bo permanent til leje. Du bruger dine penge på andres platforme, hvor du køber dine egne kunders opmærksomhed. Alternativet er at indhente samtykke og eje relationen og styre samtalen ad libitum, siger Rasmus Houlind.

Han er dog overbevist om, at Martech-investeringerne er i vækst. I hvert fald tyder Agillic’s tilstrømning af både firmakunder og bureau-partnere på dette. Firmaet er desuden vokset med +60 pct. hvert af de sidste tre år, og CMO trendanalysen synes da også at bekræfte, at der er vækst i Martech-investeringer.

– Jeg tror, det afspejler, at danske firmaer historisk set har været tvunget til at tænke lidt konservativt, mens både amerikanerne og flere af vores naboer har været mere frit stillet rent juridisk og dertil mere risikovillige og hurtige til at gribe mulighederne. Men det er nok ikke så usædvanligt – amerikanerne er ofte både mere marketing-drevne og også hurtige til at gå all-in, når de ser en god ide” siger Rasmus Houlind og fortsætter:

– Det handler ikke om at erstatte Paid Media med Martech – det handler om at finde den rette balance, og amerikanerne bruger da også stadig en pæn andel af budgettet på paid media. Annoncering er rigtig godt til at komme ud til brede skarer, som man ikke allerede har en relation til, til at skabe kendskab og til at skabe en emotionel tilknytning. Men når man først har en relation, så er det langt mere omkostningseffektivt at kommunikere direkte gennem egne kanaler og med personaliseret indhold baseret på egne data og indsigter.

Rasmus Houlind kan dog godt finde mulige forklaringer på, at det ikke er gået helt lige så hurtigt i Danmark, selvom vi som nation jo rent faktisk er ret langt fremme rent digitalt.

- Det er ikke så mange år siden, at det blev juridisk muligt at lave individuelle tilbud i Danmark, mens man i andre lande har en lang tradition for at arbejde mere med f.eks. kupon-tænkningen. Dette har været grundlaget for internationalt anerkendte loyalitetsprogrammer som Tesco i UK og ICA i Sverige. Det er jo bl.a. denne individualiserede relation med målrettede tilbud, som Martech giver mulighed for at arbejde dynamisk med.

Mangler overblik

I CMO trendanalysen har respondenterne også fået spørgsmålet, om de føler, de har overblik over, hvilke Martech værktøjer, der er er tilgængelige. Det mener 4 ud af 10, de har, og det er et resultat, der kan tolkes som en vis usikker hed over for området, der sandt at sige godt kan virke uoverskueligt.

– Man kan i Trendrapporten se, at tallene er nogenlunde de samme også for bureaudirektørerne, og det undrer mig faktisk mere,” siger Rasmus Houlind og fortsætter:

– Men grundlæggende er det et forkert sted at starte. Man behøver ikke have overblik overl hele markedets udbud af værktøjer. Det er der formentlig ingen, der evner til fulde – selv hvis de ikke bestiller andet. I stedet bør man starte med at identificere sin problemstilling: hvem er virksomhedens kunder, kan vi kommunikere direkte til dem, hvor godt kender vi dem – og så herefter finde de produkter og budskaber, der matcher behovene. Man behøver ikke kende alle Martech produkter for at finde de relevante for én selv.

Rasmus Houlind tror dog også på, at bureauerne flytter sig hurtigt, og at kunderne på den måde vil kunne få hjælp til at finde de rigtige værktøjer.

– Vi oplever i hvert fald en stor interesse hos mange bureauer, og vores tilstrømning af bureau-partnerskaber vidner også om dette, siger Rasmus Houlind.

Endelig synes ham, at annoncørernes fokus på data ligger lavere end godt er.

– Man kan godt starte op på et relativt enkelt niveau med Martech aktiviteter, men hvis man vil løfte sine aktiviteter til et højere niveau, som f.eks. vores norske kunde Vita eller danske Sportmaster, så er investeringer i avancerede data-værktøjer, der anvender kunstig intelligens, helt afgørende. Når vi skeler til de resultater vi ser på området, så har annoncørerne et væsentligt potentiale her, siger Rasmus Houlind.

Fakta

  • Trendanalysen 2018 er sponsoreret af Agillic, Hjaltelin Stahl og Magnetix
  • CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan annoncørerne disponerer deres marketingbudgetter. 179 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 7,3 mia. kr. har deltaget.
  • Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 90 bureaudirektører repræsenterende en bruttoavance på 3,1 mia. kr. Her svarer de på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.
  • Nøgletalsanalysen, hvor de samlede tal bygger på 293 bureauer/grupper og hvor der vises nøgletal for 218 bureauer – heraf 78 reklamebureauer, 64 digitale bureauer, 21 mediabureauer, 32 PR-bureauer og 23 designbureauer.
  • Trendrapporten fra MyResearch, som indeholder resultaterne fra de 3 analyser koster 3.950 kr. ex. moms for den første trykte rapport og 500,- ex. moms for de efterfølgende.
  • Medlemmer af Dansk Markedsføring får 10 pct. rabat på rapporten.

Her er danmarksmestrene i overskud

16 AUGUST 2018

Her er danmarksmestrene i overskud

Markedsføring skrev følgende:

Og det præsterer også årets største fremgang i kroner. Men må dog takke til takke med en 2. plads, når det kommer til overskudsgrad (efter AdPeople).

Det efterlader dog ikke meget tvivl – Wunderman er Danmarksmester i oveskud.

En af forklaringerne skal formentlig findes i, at bureauet arbejder med store internationale kunder på internationale markeder. Det er en forretning, der rummer meget produktion, og som har været skalerbar. Det vil formentlig være svært at tjene så mange penge i almindelig konkurrence om lokale danske kunder og budgetter.

Kigger man på dem, der får mest ud af en bruttoavancekrone (overskudsgrad), så er AdPeople med 50,4 bedre end alle andre. Her er der formentlig også tale om en internationalt fokuseret forretning.

Til gengæld er det de mindre bureauer, der herefter dominerer listen over størst overskudgrad – anført af HelpPR (45,5), Epicent (39,4) og S360 (37,1).

Selvom de hører til de mindre bureauer (under 40 mio. kr. i bruttoavance), så er de ikke nødvendigvis så små, at der ikke kan være tale om store penge. HelpPRs overskud er f.eks. 14,06 mio. og S360’s overskud er på 11,28 mio. kr.

Blandt de mindre bureauer er det Anthill Agency, Shape og Rechnitzer, der har præsteret den største fremgang i overskud. De har hver forbedret deres bundlinje med ca. 5,5 mio. kr.

Og skal vi så lige have Danmarksmesteren i at tabe penge med, så bliver det Designit med et underskud på omkring 40 mio. kr. Det er Designit Danmark, men internationale aktiviteter spiller givet en rolle i dette underskud.

Danmarks 5 største bureauoverskud

(bureau, overskud, overskudsgrad)

Wunderman 72,99 mio. kr. 32,7
Dentsu Aegis Network 50,35 mio. kr. 24,1
Hjaltelin Stahl 34,16 mio. kr. 28,1
Magnetix 33,13 mio. kr. 21,1
OMG 27,99 mio. kr. 17,0

Fakta

  • Trendanalysen 2018 er sponsoreret af Agillic, Hjaltelin Stahl og Magnetix
  • CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan annoncørerne disponerer deres marketingbudgetter. 179 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 7,3 mia. kr. har deltaget.
  • Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 90 bureaudirektører repræsenterende en bruttoavance på 3,1 mia. kr. Her svarer de på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.
  • Nøgletalsanalysen, hvor de samlede tal bygger på 293 bureauer/grupper og hvor der vises nøgletal for 218 bureauer – heraf 78 reklamebureauer, 64 digitale bureauer, 21 mediabureauer, 32 PR-bureauer og 23 designbureauer.
  • Trendrapporten fra MyResearch, som indeholder resultaterne fra de 3 analyser koster 3.950 kr. ex. moms for den første trykte rapport og 500,- ex. moms for de efterfølgende.
  • Medlemmer af Dansk Markedsføring får 10 pct. rabat på rapporten.

Små bureauer er under pres

15 AUGUST 2018

Små bureauer er under pres

Markedsføring skrev følgende:

Nøgletalsanalysen i den årlige Trendrapport fra MyResearch bygger på 293 bureauer med en samlet bruttoavance på ca. 6,6 mia. Samlet set voksede branchen med 7,5 pct. i 2017, men der er markant forskel på store og små bureauer. Specielt de mindste trækker ned.

Analysen rummer godt 100 bureauer med en bruttoavance på under 7,5 mio. kr., og deres bruttoavance faldt i 2017 med 9,9 pct. Det ser aller værst ud blandt de mindste reklamebureauer. De faldt med 16,6 pct.

Der er selvfølgelig undtagelser blandt de mindste bureauer, som gør det godt, men det rokker ikke ved den generelle tendens.

Den bliver yderligere underbygget ved at kigge på de største bureauer. Blandt dem, som havde en bruttoavance på over 40 mio. kr. i 2017 var væksten på 10,4 pct., og det billede er det samme blandt reklamebureauerne.

De 10 største reklamebureauer voksede med 6,8 pct., mens reklamebureaugruppen som sådan kom ud af 2017 med status quo.

Adm. dir. Steffen Hjaltelin, Hjaltelin Stahl, mener, der er en logisk forklaring på udviklingen.

– Du skal kunne arbejde med branding, udvikle og tilrettelægge en tv-kampagne, tilrettelægge design på en platform, styre indhold på Facebook, styre en loyalitetsindsats, opsamle data og dynamisk bringe dem i spil i markedsføringen – og du skal vel og mærke kunne sikre, at det hele hænger sammen. Skal du briefe forskellige bureauer på hver opgave, så bliver det umuligt - eller i hvert meget tungt og ikke særligt effektivt, siger Steffen Hjaltelin og fortsætter:

– Samtidig forventer kunderne, at du kan stille med de bedste kompetencer. Det kræver ganske enkelt størrelse at kunne levere på alle opgaverne, og det er en udvikling, man også ser i andre brancher. Den øgede kompleksitet i mange opgaver kræver størrelse.

Trendrapporten rummer også den årlige CMO trendanalyse, og den viser da også, at kunderne skærer ned på antallet af bureau-partnere.

Steffen Hjaltelin er dog ikke i gang med at aflive små bureauer – tværtimod.

– Indgangsbarrieren for at komme i gang er meget lille. Du skal stort set bare anskaffe dig en computer, og der vil være kunder og projekter, hvor de kan gøre sig gældende. Så jeg tror, at vi vil blive ved med at se små bureauer starte op med talentfulde mennesker i spidsen – og gud ske tak og lov for det. Det er en mega charmerende side af vores branche, siger Steffen Hjaltelin og tilføjer:

– Vi har selv været der for 15 år siden, da vi startede. Men jeg tror, det er blevet sværere at lykkes i dag. Vi var heldige at have en rimelig størrelse, da markedet udviklede sig qua digitaliseringen, så vi havde råd til at investere i at opbygge kompetencerne. Jeg er dog ikke sikker på, at det havde kunnet lade sig gøre i dag.

Fakta

  • Trendanalysen 2018 er sponsoreret af Agillic, Hjaltelin Stahl og Magnetix
  • CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan annoncørerne disponerer deres marketingbudgetter. 179 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 7,3 mia. kr. har deltaget.
  • Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 90 bureaudirektører repræsenterende en bruttoavance på 3,1 mia. kr. Her svarer de på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.
  • Nøgletalsanalysen, hvor de samlede tal bygger på 293 bureauer/grupper og hvor der vises nøgletal for 218 bureauer – heraf 78 reklamebureauer, 64 digitale bureauer, 21 mediabureauer, 32 PR-bureauer og 23 designbureauer.
  • Trendrapporten fra MyResearch, som indeholder resultaterne fra de 3 analyser koster 3.950 kr. ex. moms for den første trykte rapport og 500,- ex. moms for de efterfølgende.
  • Medlemmer af Dansk Markedsføring får 10 pct. rabat på rapporten.

Budgetdiskussioner lægger større pres

14 AUGUST 2018

Budgetdiskussioner lægger større pres på bureauer

Markedsføring skrev følgende:

Fakta

  • Trendanalysen 2018 er sponsoreret af Agillic, Hjaltelin Stahl og Magnetix
  • CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan annoncørerne disponerer deres marketingbudgetter. 179 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 7,3 mia. kr. har deltaget.
  • Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 90 bureaudirektører repræsenterende en bruttoavance på 3,1 mia. kr. Her svarer de på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.
  • Nøgletalsanalysen, hvor de samlede tal bygger på 293 bureauer/grupper og hvor der vises nøgletal for 218 bureauer – heraf 78 reklamebureauer, 64 digitale bureauer, 21 mediabureauer, 32 PR-bureauer og 23 designbureauer.
  • Trendrapporten fra MyResearch, som indeholder resultaterne fra de 3 analyser koster 3.950 kr. ex. moms for den første trykte rapport og 500,- ex. moms for de efterfølgende.
  • Medlemmer af Dansk Markedsføring får 10 pct. rabat på rapporten.

Annoncørerne sætter ekstra fart på

13 AUGUST 2018

Annoncørerne sætter ekstra fart på marketingbudgetterne

Markedsføring skrev følgende:

Samlede marketingbudgetter på 35,4 mia. kr.

Og omregner man det til kroner og øre, så er det ganske mange penge. Trendrapporten rummer et bud på, hvad de samlede danske marketingbudgetter lyder på, og resultatet blev 35,4 mia. kr. Så en vækst på 3,5 pct. giver et merforbrug på pænt over 1 mia. kr.

Rapporten rummer i år for første gang et tal for, hvor stor en andel af marketingbudgetterne, Paid Media udgør, og det er dette tal, der muliggør at udregne et bud på den samlede størrelse på marketingbudgetterne.

Reklameforbrugsundersøgelsen fra Danske Medier i brug viser en annonceomsætning (incl. husstandsomdelte tryksager) på ca. 14,3 mia. kr. i 2017.

Hertil skal der lægges forskellige andre poster, der ikke er opgjort i 2017. Det gælder f.eks. sponsorering og reklamer på E-sport. Desuden skal der justeres for en ventet vækst i Reklameforbrugsundersøgelsen fra 2017 til 2018. I de sidste par år har den ligget lidt under 2 pct., og på det grundlag lyder estimatet på, hvad der udgør Paid Media i 2018 på ca. 17 mia. kr.

Paid Media udgør knap halvdelen af budgetterne, og således lander estimatet på danske virksomheders samlede marketingbudget på 35,4 mia. kr., hvilket svarer til 1,65 pct. af BNP.

Procentuelt er det de mindre annoncører med under 20 mio. kr. i marketingbudget, der skruer mest op for deres marketingbudgetter. Men selvom de store annoncører ligger lidt lavere med en vækst på 2,5 pct., så er det trods alt et pænt niveau og det er 2,5 pct. af et større budget.

Umiddelbart er det Paid Media, Inhouse og MarTech investeringer, som annoncørerne forventer at investere mere i, mens bureauhonorarer står til at ligge på status quo niveau – og dermed til en faldende andel.

Om det så betyder, at de to gode år, bureaubranchen har haft i 2016 og 2017, som det fremgår af nøgletalsanalysen, ikke kan følges op i 2018, er ikke umiddelbart til at sige.

F.eks. har væksten i bureaubranchen været meget drevet af de digitale bureauer, som godt kan have en del af deres aktivitet i forbindelse med den generelle digitale omstilling, som er i gang i erhvervslivet og ikke nødvendigvis er en del af marketingbudgettet.

Digitale medier vokser mest

Væksten i Paid Media andelen begyndte sidste år og kan ligne en erkendelse af, at man efter nogle år med fokus på virale effekter og earned eller owned media nu må betale for eksponeringer.

Til gengæld er der ikke meget tvivl om, hvem der nyder godt af udviklingen. Det er de digitale medier, mens de traditionelle trykte medier fortsat er under massivt pres.

TV og Radio holder skansen, mens Outdoor i år ser ud til at have fået en revival.

Fakta

  • Trendanalysen 2018 er sponsoreret af Agillic, Hjaltelin Stahl og Magnetix
  • CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan annoncørerne disponerer deres marketingbudgetter. 179 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 7,3 mia. kr. har deltaget.
  • Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 90 bureaudirektører repræsenterende en bruttoavance på 3,1 mia. kr. Her svarer de på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.
  • Nøgletalsanalysen, hvor de samlede tal bygger på 293 bureauer/grupper og hvor der vises nøgletal for 218 bureauer – heraf 78 reklamebureauer, 64 digitale bureauer, 21 mediabureauer, 32 PR-bureauer og 23 designbureauer.
  • Trendrapporten fra MyResearch, som indeholder resultaterne fra de 3 analyser koster 3.950 kr. ex. moms for den første trykte rapport og 500,- ex. moms for de efterfølgende.
  • Medlemmer af Dansk Markedsføring får 10 pct. rabat på rapporten.

Bureaubranchen voksede med 455 mio.

10 AUGUST 2018

Bureaubranchen voksede med 455 mio. kr. i 2017

Markedsføring skrev følgende:

Fakta

  • Trendanalysen 2018 er sponsoreret af Agillic, Hjaltelin Stahl og Magnetix
  • CMO trendanalysen, der afdækker, hvordan annoncørerne disponerer deres marketingbudgetter. 179 CMO’er repræsenterende et marketingbudget på 7,3 mia. kr. har deltaget.
  • Bureaudirektør trendanalysen med deltagelse af 90 bureaudirektører repræsenterende en bruttoavance på 3,1 mia. kr. Her svarer de på en række spørgsmål om udviklingen på bureauet og i markedet.
  • Nøgletalsanalysen, hvor de samlede tal bygger på 293 bureauer/grupper og hvor der vises nøgletal for 218 bureauer – heraf 78 reklamebureauer, 64 digitale bureauer, 21 mediabureauer, 32 PR-bureauer og 23 designbureauer.
  • Trendrapporten fra MyResearch, som indeholder resultaterne fra de 3 analyser koster 3.950 kr. ex. moms for den første trykte rapport og 500,- ex. moms for de efterfølgende.
  • Medlemmer af Dansk Markedsføring får 10 pct. rabat på rapporten.

Awards er ikke så vigtige

18 SEPTEMBER 2017

Awards er ikke så vigtige

Markedsføring skrev følgende:

Røde løbere, jubelscener, gyldne statuetter, kamerablitz, champagne og naturligvis masser af fest.

Det er blot nogle få af de ingredienser, der hører til, når bureau-branchen fejrer sig selv og hinanden ved stort anlagte awardshows herhjemme og i udlandet.

Men betyder de mange awards overhovedet noget?

Ja, når vinderne står i rampelysets skær med de skinnende trofæer i hånden, så er det naturligt nok kæmpestort, men en ny undersøgelse fra MyResearch, der har spurgt til bureaudirektørernes holdning, nuancerer billedet.

Analysehuset har spurgt 106 danske bureaudirektører, hvor stor betydning 10 navngivne priser – seks danske og fire internationale – har for bureauet, og svarene viser overraskende, at kun få tillægger awards den helt store betydning.

AEA betyder mest

Størst betydning tillægger bureaudirektørerne den danske effektpris, Advertising Effectiveness Award (AEA), som Kreativitet & Kommunikation står bag, samt den internationale kreative pris Cannes Lions, populært kaldet VM i reklame.

Således siger 27 procent af bureaudirektørerne, at AEA har stor/meget stor betydning, mens 26 procent siger det samme om Cannes Lions. På tredjepladsen kommer den største danske, kreative pris, Creative Circle Award, som 18 procent af bureaudirektørerne siger har stor/meget stor betydning.

Men når det så er sagt, så svarer altså stadig 48 procent – altså næsten halvdelen af de danske bureaudirektører – at selv AEA blot har ingen/ringe betydning for bureauet.

For Cannes Lions og Creative Circle Award er det over halvdelen, der siger ingen/ringe betydning – henholdsvis 53 procent og 55 procent.

Færre kan gøre det

Tallene skal, mener adm. direktør Mogens Østergaard fra MyResearch, sættes i forhold til de mange ressourcer, bureauerne bruger internt på de forskellige awards, og generelt hvor meget uddelingerne fylder i mediebilledet.

Alligevel mener han ikke, man kan være alt for bastant i sine udmeldinger:

– Nogle bureauer kan tillægge den ene award stor betydning, mens andre tillægger en anden stor betydning. Derfor kan man ikke bruge tallene til at sige, at awards generelt er ligegyldige. Men tallene kan godt tyde på, at branchen måske bruger lovlig mange ressourcer på awards, og at det vil være en god idé, hvis der var lidt færre, lyder hans vurdering af analysens resultat.

Blandt de enkelte bureautyper er det mediabureauer og reklamebureauer, der generelt tillægger priserne den største betydning. Selv de to digitale awards, DDA og DIAmanten, tillægges mindre betydning af digitalbureauerne end af media- og reklamebureauerne.

Du kan se en oversigt over bureaudirektørernes vurdering af, hvor meget de 10 awards i undersøgelsen betyder, som PDF under artiklen her.

Ifølge analysen fra MyResearch er der i øvrigt heller ikke noget, der tyder på, at awards har voldsom stor betydning for de danske annoncørerne, når der skal vælges bureaupartner.

Fakta

  • Trendanalysen 2017 er sponsoreret af Adobe, Ambition, Intermail og Magnetix
  • CMO trendanalysen bygger på besvarelser fra 206 marketingdirektører.
  • Bureaudirektør-analysen bygger på svar fra godt 100 bureaudirektører.
  • Nøgletalsanalysen rummer 153 bureauer – heraf 61 reklamebureauer, 44 digitale bureauer, 17 mediabureauer, 21 PR-bureauer og 10 designbureauer.
  • Trendrapporten fra MyResearch, som indeholder resultaterne fra de 3 analyser koster 3.950 kr. ex. moms.
  • Medlemmer af Dansk Markedsføring får 10 pct. rabat på rapporten.

Annoncørerne vil mere selv

11 SEPTEMBER 2017

Annoncørerne vil mere selv

Markedsføring skrev følgende:
Svaret svajede tidligere frem og tilbage, når CMO’erne blev spurgt, om marketingopgaverne skulle insources eller outsources?

Det er ikke længere tilfældet, for nu kigger annoncørerne i dén grad indad. Når budgetterne vokser – og det gør de i disse år – så skal de interne marketing-ressourcer tilgodeses.

Det viser en ny rapport fra MyResearch, der bl.a. står bag den årlige image-analyse blandt bureauer; MyImage. 206 marketingdirektører medvirker i CMO trendanalysen, og hos godt 60 pct. står inhouse til at stige. Kun knap 5 pct. forventer faldende forbrug på inhouse.

CMO trendanalysen er en af tre analyser, der udkommer i én og samme rapport fra MyResearch. De to øvrige er en stor nøgletalsanalyse af bureauer med over 10 mio. kr. i bruttoavance (i alt 153 bureauer fordelt på 5 bureautyper) samt den årlige trendanalyse blandt bureaudirektører.

Inhouse-tendensen er udtalt uanset marketingbudgettets størrelse, og trendanalysen fortsætter sporet fra sidste år, hvor næsten halvdelen af marketingdirektørerne ville skrue op for inhouse-ressourcer.

De store annoncører går i spidsen

Også når CMO’erne kigger et par år frem, lægges flere lodder i vægtskålen med insourcing. Især de store annoncører trækker læsset. 15 pct. af denne gruppe forventer en stigning på mindst 10 pct.

Adm. direktør i MyResearch, Mogens Østergaard, har dette på bud på, hvorfor annoncørerne opgraderer indadtil:

– Insourcing har alle dage været præget af ønsket om at kunne gøre tingene billigere og hurtigere selv. Men med vor tids fokus på konstant at være til stede bliver drivkraften i særlig grad det fleksible og agile.

– Det ses tydeligt i de to marketing-discipliner, som virksomhederne investerer flest inhouse-ressourcer på: Digital content og håndtering af sociale medier. Hertil kommer håndtering data til anvendelse i marketing.

Fakta

  • Trendanalysen 2017 er sponsoreret af Adobe, Ambition, Intermail og Magnetix
  • CMO trendanalysen bygger på besvarelser fra 206 marketingdirektører.
  • Bureaudirektør-analysen bygger på svar fra godt 100 bureaudirektører.
  • Nøgletalsanalysen rummer 153 bureauer – heraf 61 reklamebureauer, 44 digitale bureauer, 17 mediabureauer, 21 PR-bureauer og 10 designbureauer.
  • Trendrapporten fra MyResearch, som indeholder resultaterne fra de 3 analyser koster 3.950 kr. ex. moms.
  • Medlemmer af Dansk Markedsføring får 10 pct. rabat på rapporten.

Tilmeld nyhedsmail

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsmail, som vi udsender 3-4 gange om året. Indholdet er primært målrettet direktioner og bestyrelser for virksomhederne i de brancher hvor vi gennemfører MyImage analysen.

Hovedgaden 22, 2 th
2970 Hørsholm
Email: kontakt@myresearch.dk
CVR: 31163420

Mogens
Østergaard

41 90 34 01
Linkedin profil

Brian
Neiiendam

41 90 34 02
Linkedin profil