kommunikation
MyFrontpage MyNews
Nyheder
MyDigitalConsumerStudy... PDF Udskriv Email

...2012 i Danmark, Sverige og Norge

For 5. år i træk gennemfører vi MyDigitalConsumerStudy, hvor mere end 1000 danskeres og nu også svenskeres og nordmænds digitale adfærd afdækkes

Vi rapporterer i en generel rapport, hvor specifikke målgrupper kan integreres. Den generelle rapport indeholder adfærd inden for mere end 50 forskellige områder som f.eks. sociale medier, lokalitetstjenester (Facebook Places), QR-koder, sociale e-handelstilbud osv. Rapporten giver også konkret viden omkring udbredelsen af smartphones og tablets, i hvilken kontekst de anvendes samt om, hvordan smartphones konkret anvendes inden for 20 forskellige områder. Rapporten indeholder desuden en beskrivelse af 4 digitale segmenter, en introduktion til digital parathed samt online købsadfærd inden for mere end 40 forskellige kategorier. Sidst, men ikke mindst, vil afdækning af din målgruppes digitale profil, adfærd, digitale parathed og købsadfærd indgå, såfremt dette ønskes.

Hvis du kan definere din målgruppe ud fra køn, alder, region, urbanisering, husstandsindkomst, antal personer i husstanden, antal børn i husstanden, hjemmeboende børns alder, boligtype, bolig ejerforhold, uddannelse, erhvervssituation, arbejdsområde/branche, indkøbsansvar (dagligvarer), indkøbsansvar (finansielt), mobilt bredbånd, antal biler i hustanden, så er den generelle rapport den oplagte mulighed for dig. Den generelle rapport koster 4.950,- ex. moms pr. land samt 1.500,- ex. moms pr. land for hver målgruppe, der ønskes afdækket.

Hvis du ikke kan definere din(e) målgruppe(r) ud fra ovenstående
, så har du mulighed for at definere din(e) målgruppe(r) ved at tilkøbe ekstra spørgsmål, der så integreres i den generelle rapport. Prisen pr. ekstra lukket kalkuleret spørgsmål inkl. rapportering er 4.950,- ex. moms pr. land og forudsætter køb af den generelle rapport.

Dataindsamlingen foregår i uge 6-8, og rapportering forventes klar ultimo marts. Hvis du ønsker at få fremsendt spørgeskemaet, tilbud på ekstra spørgsmål eller har andre spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller her. Tirsdag den 31. januar er deadline for køb af ekstra spørgsmål.

 

 
Reklamebureauer banker.... PDF Udskriv Email

...webbureauer på kendskab

Bureaubiz skrev den 18. januar 2012:

Samtidig viser årets imageanalyse blandt 384 marketingansvarlige, at ansvaret for digitale områder først og fremmest ligger hos marketingafdelingen. Se de 10 mest kendte web-bureauer her.

Årets imageanalyse fra MyResearch og Bureaubiz rummer en god nyhed til de digitale bureauer. Og en dårlig.

Den gode er, at de bliver set som den vigtigste samarbejdsparter hos et voksende antal kunder. Det sker på bekostning af først og fremmest mediabureauerne, men reklamebureauerne falder dog også lidt tilbage. De fører dog fortsat klart: 53 pct. angiver reklamebureauet som den vigtigste samarbejdspartner.

Den dårlige er, at de digitale bureauer fortsat lider under et kendskab, der ligger klart under reklame- og mediabureauernes.

De digitale bureauer bliver i år ikke bedømt på andet end kendskab - til gengæld bliver der spurgt til kendskabet til i alt 28 bureauer.

Det gennemsnitlige kendskab er på 27 pct.

Kigger man på de 20 bureauer, der blev spurgt til sidste år, viser det en fremgang på 4 procentpoint.

Men det er fortsat under det halve af reklamebureauernes kendskab på 57 pct. Det gennemsnitlige kendskab til mediabureauerne er 45 pct. og således også klart over de digitale bureauer.

Det siges ofte, at web-bureauerne har en anden indgang til kunderne.

"Kigger man på onlineansvarlige, så er kendskabet til web-bureauerne selvfølgelig højere - alt andet ville være mærkeligt. Det matcher kendskabet til mediabureauerne, men er stadig ikke lige så højt som hos reklamebureauerne, selvom det er deres hjemmebane. Kigger vi på kendskabet blandt de virksomheder, der anvender web-bureauer, så er det kun lidt højere - i gennemsnit 31 pct. mod 27 pct.," siger adm. dir. Mogens Østergaard, MyResearch og fortsætter:

"Samlet set mener jeg derfor ikke, der kan rokkes ved konklusionen om, at de digitale bureauer slås med et lavt kendskabs-niveau."

Der er i år også spurgt til, hvilken afdeling i virksomhederne, der har ansvaret for forskellige digitale områder, og heller ikke her får de digitale bureauer meget opbakning til et synspunkt om, at deres indgang er en anden.

Kun når det gælder -e-handel ligger ansvaret i lidt større omfang uden for marketingafdelingen.

Når det gælder kampagnesites, digitale kampagner, virksomhedens website, trafikmålinger, overvågning og håndtering af sociale medier samt udvikling af apps, så er det i klart de fleste virksomheder marketingafdelingen, der har ansvaret.

Der er en meget betydelig spændvidde i kendskabet til de digitale bureauer. Listen toppes af et af Danmarks største bureauer, Creuna, der har et kendskab på niveau med et mellemkendt reklamebureau.

Der er dog et gevaldigt spring ned til et af de mindst kendte - det relativt store fynske bureau, Hedal Kruse Brohus.

Største fremgang havde 1508 - der dog kom fra et lavt niveau - men store bureauer som Valtech og Creuna opnåede også en flot fremgang i kendskab.

Top 10 kendskab - digitale bureauer

  1. Creuna
  2. Responsfabrikken
  3. Valtech
  4. Zupa
  5. Guava
  6. Dialoguepeople/Netpeople
  7. Deducta
  8. Dwarf
  9. Wasabi
  10. In2media

Om analysen: MyImage gennemføres af MyResearch. Undersøgelsen er gennemført online via mail. 384 marketingansvarlige har gennemført, hvilket giver en svarprocent på 26. De 384 marketingansvarlige repræsenterer et samlet markedsføringsbudget på 14,4 mia. kr.
Bureauerne bedømmes på kendskab, om man vil invitere det til en pitch samt momentum - d.v.s. dem der vil invitere til pitch korrigeret for egne kunder.
Desuden svares på blandt dem med mindst nogen kendskab til bureauet om hvorvidt de mener, at ni kvalitative udsagn passer på bureauet.
Webbureauer er kun målt på kendskab.

Læs hele artiklen fra BureauBiz her...

Hele webbureau analysen kan købes hos MyResearch for 1.975 kr. ex. moms. Kontakt John Pedersen på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

 
Så skete det... PDF Udskriv Email

...tronskifte blandt mediabureauer

BureauBiz skrev den 17. januar 2012 følgende:

384 annoncører bedømmer 13 mediabureauer: Efter mange år som nr. 1 må OMD i år vige pladsen. IUM blev årets højdespringer og indtager nu 3. pladsen.

Alt godt må gerne vare ved. Sådan har de fleste det nok, og når det gælder imageanalyser, så har OMD det helt sikkert.

Problemet er, at det meget sjældent lykkes, så når OMD i år må vige 1. pladsen i imageanalysen, er det nok noget, de fleste har ventet måtte ske på et eller andet tidspunkt.

Men OMD har bestemt ikke været til sinds at opgive førerpositionen. Først lå bureauet nr. 1 i en længere årrække, da Børsens og siden Berlingskes Nyhedsmagasin gennemførte en årlig imageanalyse. Så tog MyResearch og Bureaubiz over for fire år siden, men det ændrede ikke noget - heller ikke da metoden blev justeret lidt fra første til andet år.

Så det er næsten historisk, når OMD i år må vige 1. pladsen til fordel for Carat. Og adm. dir. Thomas Bertelsen er da heller ikke voldsomt overrasket - selvom han selvfølgelig ikke er særlig tilfreds med resultatet.

"Hvis det absolut skulle ske, så er det vel ikke så mærkeligt, at det sker netop i år. Vi har måttet konstatere et par markante kundetab i efteråret, og det bemærkes naturligvis i markedet " siger Thomas Bertelsen, og konstaterer, at så er det bare et spørgsmål om at komme op på hesten igen.

"Vores klare mål er, at vi til næste år atter ligger som nr. 1 i imageanalysen," siger Thomas Bertelsen.

Kundetabene er DSB og Danske Spil - og det var lige nøjagtig Carat, der vandt begge, så på den led kan man sige, at imageanalysen bliver kulminationen på de to bureauers indbyrdes kappestrid i årets løb.

Det er da også først og fremmest på brand styrke - d.v.s. kendskab og lyst til at invitere til pitch, at Carat vinder frem i forhold til OMD. Og reelt mere på grund af at OMD taber terræn end at Carat vinder frem.

Når det gælder brand position - d.v.s. bedømmelsen på basis af ni kvalitative udsagn - følges de to mere ad. Dog med OMD foran Carat selvom forspringet er blevet mindre. Det er IUM og MEC, der fører an på brand position, og Carat er henvist til 6. pladsen.

Selvom Carat kan glæde sig over en samlet 1. plads, så er der således bestemt plads til forbedring, når det gælder bedømmelsen på de kvalitative udsagn.

Bureauet meldte for nogle måneder siden ud, at man ville være Danmarks mest innovative bureau, og en indsats på dette område må siges at være yderst velvalgt. Carat ligger nemlig næstsidst blandt de 13 mediabureauer på dette udsagn.

Adm. dir. Mads Bredal, Carat, er selvsagt særdeles glad for topplaceringen. Men samtidig kommer bedømmelsen på innovation ikke helt bag på ham.

"Det er selvfølgelig ikke rart med en sådan placering, men det viser, at der skal tages fat," siger Mads Bredal og fortsætter:

"Vi syntes selv, vi er ret innovative, men vi må også være ærlige og sige, at vi nok har opnået et stort kendskab, og står flot, når det gælder at blive inviteret til pitch - men vi har ikke taget vores egen medicin og sørget for, at vi står for noget. Det er det, vi har besluttet at gøre noget ved, og når vi har valgt at fokusere på innovation, så er det fordi, det er en egenskab, vi mener er ret vigtig for et mediabureau."

Det mest innovative bureau er Mindshare, hvis man spørger annoncørerne - mens Mediabroker holder fast i positionen som det bureau, der adskiller sig mest fra de andre.

At Mediabroker samtidig ligger nr. 2 på udsagnet om at være "god til at skabe resultater" vil næppe trække utilfredshed hos adm. dir. Peter Ottesen, da bureauet jo har et stærkt fokus på respons-medier og som det eneste mediabureau har engageret sig stærkt i dialog-verdenen.

Ud over det historiske i, at OMD må vige 1. pladsen, er IUMs udvikling i årets imageanalyse bemærkelsesværdig. Bureauet har taget et ordentlig hop og er strøget ind på 3. pladsen - en udvikling der lige som Carat først og fremmest er båret af en markant fremgang på Brand styrke. IUM har dog også oplevet en god fremgang på Brand position.

Til gengæld må Mediacom notere en tilbagegang. For et par år siden lignede bureauet en udfordrer til OMD, men bureauet er faldet tilbage på brand styrke.

Top 5 samlet
(tallet i parentes er placeringen sidste år)

  1. Carat (2)
  2. OMD 1)
  3. IUM (10)
  4. MEC (4)
  5. Mediacom (3)

Top 5 brand styrke
(kendskab og invitation til pitch)

  1. Carat
  2. OMD
  3. IUM
  4. Mediacom
  5. MEC

Top 5 brand position
(bedømmelse på ni kvalitative udsagn)

  1. IUM
  2. MEC
  3. Mediacom
  4. OMD
  5. Mindshare
    (Carat er nr. 6)

Top 3 kvalitative udsagn

Gode til at integrere kommunkationsløsninger

  1. Mindshare
  2. Mediacom
  3. MEC

Gode til at skabe resultater

  1. PHD
  2. Mediabroker
  3. Mediacom

Adskiller sig markant fra andre mediabureauer

  1. Mediabroker
  2. ZenithOptimedia
  3. PHD

Har gode analysekompetencer

  1. IUM
  2. MEC
  3. Mediacom

Er gode til at forhandle priser/vilkår

  1. OMD
  2. Carat
  3. Mediacom

Innovative

  1. Mindshare
  2. Zenith/Optimedia
  3. PHD

Strategisk stærke

  1. IUM
  2. MEC
  3. OMD

Gode til at samarbejde med andre bureautyper

  1. MEC
  2. Vizeum
  3. Carat

Har gode digitale kompetencer

  1. Maxus
  2. IUM
  3. Vizeum

Om analysen: MyImage gennemføres af MyResearch. Undersøgelsen er gennemført online via mail. 384 marketingansvarlige har gennemført, hvilket giver en svarprocent på 26. De 384 marketingansvarlige repræsenterer et samlet markedsføringsbudget på 14,4 mia. kr.
Bureauerne bedømmes på kendskab, om man vil invitere det til en pitch samt momentum - d.v.s. dem der vil invitere til pitch korrigeret for egne kunder.
Desuden svares på blandt dem med mindst nogen kendskab til bureauet om hvorvidt de mener, at ni kvalitative udsagn passer på bureauet.

Læs hele artiklen fra BureauBiz her.

Læs også artiklen 'Annoncører kårer ny imagekonge blandt mediabureauer' fra borsen.dk.

Hele mediabureau rapporten kan købes hos MyResearch for 5.975 kr. ex. moms. Kontakt John Pedersen på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

 

 
384 annoncører kårer... PDF Udskriv Email

...ny imagekonge blandt bureauer

BureauBiz skrev den 16. januar 2012 følgende:

Turbulens i toppen: &Co fik kun et år på imagetronen &Co fik kun et enkelt år på toppen af MyImage-analysen. I år blev det til en 3. plads, mens Partners må ned på en 4. plads. Kunde & Co blev ny på toppen, mens et nyt bureau blander sig i topstriden.

Indtil for få år siden virkede Wibroe, Duckert & Partners urørlige på toppen i den årlige MyImage analyse blandt reklamebureauer, som Bureaubiz og MyResearch står bag.

Sidste år lykkedes det dog &Co at skubbe Partners væk fra 1. pladsen., men tiderne er foranderlige og det blev kun til et enkelt år i front for bureauet.

Ny på imagetronen er et særdeles velkendt bureau, der i mange år har ligget højt: Kunde & Co har vekslet sidste års 2. plads til en 1. plads.

Desuden sker der en række bevægelser i den nye analyse - fire bureauer er hoppet højt og helt ind i Top 10 - og samlet kan det tyde på, at feltet er mere åbent, end det har været i mange år. Der ikke er nogen bureauer, der lige nu skiller sig markant ud.

Imaget sammensættes af en række faktorer fra kendskab, lysten til at invitere et givent bureau til en pitch samt en række kvalitative udsagn. Med 384 besvarelser fra marketingansvarlige er analysen større end nogensinde og formentlig den største i Danmark blandt marketingansvarlige.

Det er fjerde gang, den gennemføres, og i de første to år var Partners meget stærke på 1. pladsen, og derved fulgte bureauet linjen fra, da Berlingske Nyhedsmagasin sidst gennemførte den slags analyser.

Ud over at der for andet år i træk skiftes ud på 1. pladsen, sker der i år et bemærkelsesværdigt skifte på 2. pladsen. Et helt nyt bureau blander sig i topstriden.

&Co er blevet skubbet ned på 3. pladsen, mens Mensch har taget et ordentligt spring - bureauet er gået fra en 18. plads til en 2. plads. Selvom bureauet er stiftet af markante og kendte reklamepersoner, så er det ikke mere end tre år gammelt, og derfor er det et markant hop.

Partners, der sidste år ikke bare måtte forlade 1. pladsen men røg helt ned på en 3. plads, må i år endnu et nøk ned.

Hjaltelin, Stahl & Co tog et lille nøk op fra en 6. til en 5. plads, hvor bureauet erstatter Saatchi & Saatchi, der må notere en større nedtur idet bureauet er røget helt ud af Top 10 til en 12. plads.

Med dette resultat er nr. 1 og 2 på imagetronen nu bureauer, der begge er kendetegnet ved at tage deres egen medicin og markedsføre sig intensivt. Og have gjort det på hver deres måde:

Kunde & Co med et stærkt fokus i annoncer på cases og resultater for bureauets kunder.

Mensch med de velkendte teksttunge annoncer, hvor man kommenterer på tidens tand.

For Kunde & Co kommer 1. pladsen oven på et par vanskelige år. Bureauet blev pænt ramt af finanskrisen, der kappede en tredjedel af bruttoavancen. Det er dog fortsat blandt landets største reklamebureauer, og selvom bureauet i reklamebranchen trækker en vis modspil - bl.a. fordi Jesper Kunde i alle årene har gjort meget for at positionere sig hårdt op mod den resterende branche - så har han mere end de fleste evnet at få toppen af dansk erhvervsliv i tale. Noget som de fleste andre i branchen givet misunder ham. Og noget som naturligt har placeret bureauet højt i imagemålinger gennem en længere årrække.

1. pladsen er dog ikke helt uden tidsler. Ligesom flere af de andre bureauer i toppen, så har Kunde & Co tabt på brand styrke - d.v.s. kendskab og hvor mange, der vil invitere til pitch.

Til gengæld har Kunde & Co i modsætning til &Co og Partners vundet frem på brand position - d.v.s. bedømmelsen på ni kvalitative udsagn.

Mensch er som nævnt ikke det eneste bureau, der er hoppet højt i årets analyse. Faktisk hoppede Brandhouse mest med ialt 24 pladser til nr. 11.

Udover Mensch hoppede tre andre bureauer både højt - og helt ind i Top 10. Envision hoppede 16 pladser til nr. 10, Wunderman hoppede 11 pladser til nr. 9 og Ogilvy & Mather hoppede 14 plader til nr. 7.

Blandt de store fald kan nævnes 727 Communications (fra nr. 19 til nr. 33), Republica (fra nr. 12 til nr. 28) og Uncle Grey (fra nr. 13 til nr. 26)

Sidstnævnte er ellers et bureau, der ofte gør væsen af sig i kreative konkurrencer - men har også været gennem en del turbulens med fusionen mellem Uncle og Grey København og et udbrud af medarbejdere, der har stiftet Ocean Agency og taget SuperBrugsen, Änglamark og Audi med sig.

Top 10 - samlet
(sidste års placering i parentes)

  1. Kunde & Co (2)
  2. Mensch (18)
  3. &Co (1)
  4. Wibroe, Duckert & Partners (3)
  5. Hjaltelin, Stahl & Co (6)
  6. Recommended (4)
  7. Ogilvy & Mather (21)
  8. Bates Y&R (11)
  9. Wunderman (20)
  10. Envision (26)

Top 10 - brand styrke
(kendskab og lyst til at invitere til pitch)

  1. Mensch
  2. Kunde & Co
  3. &Co
  4. Wibroe, Duckert & Partners
  5. Hjaltelin, Stahl & Co
  6. Ogilvy & Mather
  7. Bates Y&R
  8. Saatchi & Saatchi
  9. BBDO
  10. Recommended

Top 10 brand position
(bedømmelse af bureauet på ni kvalitative udsagn)

  1. Recommended
  2. Kunde & Co
  3. Magnetix
  4. Brandhouse
  5. Wibroe,Duckert & Partners
  6. Envision
  7. Wunderman
  8. Hjaltelin, Stahl & Co
  9. Mensch
  10. &Co

Top 3 på kvalitative udsagn

Kreativt stærke

  1. Robert/Boisen & Likeminded
  2. Wibroe, Duckert & Partners
  3. &Co

Strategisk stærke

  1. Kunde & Co
  2. &Co
  3. Mensch

Gode til at integrere kommunikationskanaler

  1. Recommended
  2. Magnetix
  3. AdPeople

Gode til at samarbejde med andre bureautyper

  1. Lowefriends
  2. Republica
  3. Recommended

Adskiller sig markant fra andre reklamebureauer

  1. Mensch
  2. We Love People
  3. Wibroe, Duckert & Partners

Gode til at tænke digitale løsninger ind i kampagnerne

  1. Magnetix
  2. Wunderman
  3. Responsive

Gode til at skabe resultater

  1. Recommended
  2. Klausen + Partners
  3. Manipulation

Gode til forbrugerindsigt

  1. Envision
  2. Brandhouse
  3. Nørgård Mikkelsen

Har god forståelse for kundernes forretning

  1. Wunderman
  2. Brandhouse
  3. Recommended
Læs hele artiklen fra BureauBiz her..
Hele reklamebureau rapporten kan købes hos MyResearch for 5.975 kr. ex. moms. Kontakt John Pedersen på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

 

 
MyImage 2012 PDF Udskriv Email

For fjerde år i træk har vi i samarbejde med Bureaubiz og Dansk Annoncørforening gennemført MyImage undersøgelsen

 

MyImage 2012

Undersøgelsen afdækker danske marketingbeslutningstageres kendskab til, tilfredshed med, præference for og ikke mindst vurdering af danske bureauers image.

I år har 385 marketingbeslutningsansvarlige med et samlet marketingbudget på 14,4 mia. kroner deltaget, hvilket gør MyImage undersøgelsen til Danmarks største og mest robuste marketingbeslutningstageranalyse, og vi har med glæde konstateret, at mange bureauer har taget undersøgelsen til sig og anvendt den proaktivt til i strategiske positioneringsarbejde samt til formidling af bureauets oplevede styrker.

Der er målt på 41 reklame-, 13 media- og 28 web-bureauer. For web-bureauernes vedkommende måles der i år kun på kendskab (dvs. ikke på nuværende primære bureau, tilfredshed med nuværende primære bureau, præference eller image).

 

MyImage rapporter

Den generelle rapport indeholder alle nøgletal (ekskl. kundetilfredshed) for alle bureauer indenfor den pågældende bureautype samt en rapportering i MyBrandPower modellen. Bureauer der købte den generelle 2011 rapport får desuden sidste års nøgletal for bureauet integreret i rapporten uden merberegning. Web-bureau rapporten indeholder kendskabstal, men ikke nuværende bureau, præference samt imageopfattelse.

Den unikke kunderapport indeholder kundernes tilfredshed med bureauet ift. andre bureauer inden for bureautypen, kundernes præferencer ifm. en pitch (dvs. hvem er bureauets primære konkurrenter), samt kundernes opfattelse af bureauet på en række imagedimensioner ift. andre bureauer inden for samme bureautype, og deres kunders opfattelse. Bureauer, der købte 2011 kunderapporten, får også sidste års nøgletal for bureauet integreret i rapporten uden merberegning. Køb af kunderapporten forudsætter minimum 5 kundebesvarelser samt køb af den generelle rapport. Kunderapporten er ikke tilgængelig for web-bureauer.

Levering forventes medio januar 2012.

 

Priser og øvrige vilkår

Den generelle rapport og kunderapporten koster hver især 5.975,- ex. moms pr. bureau (for media- og reklamebureauer). Web-bureau rapporten (der indeholder kendskabstal) koster 1.975,- ex. moms. Der gives følgende rabatter:

  • Køb af både generel rapport og kunderapport: 5%
  • 2 hhv. 3+ bureauer if. samme koncern: 5% hhv. 10%

For bureauer der ønsker integration af bureauets nøgletal fra sidste år, men som ikke købte 2011 rapporten tillægges der 10%. Dette gælder både for den generelle rapport og kunderapporten.

Der kan tilkøbes ekstra kryds, hvor prisen udregnes individuelt ud fra omfanget.

Rapporter kan bestilles her eller ved at sende en mail til John Pedersen på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , hvor der også kan rettes spørgsmål.

 
Smartphones får nettet til... PDF Udskriv Email

...at vokse

Børsen skrev den 12. april 2011 følgende:

Danske netbrugere er nu oppe på at bruge internettet i to timer hver eneste dag. Det viser en gennemgribende analyse af danskerne forbrug af nettet fra analysefirmaet MyResearch, som har undersøgt netforbruget blandt danskere, som er mellem 15 og 65 år med adgang til internettet. Stigningen i forbruget er på 11 pct. i forhold til sidste år.

Læs mere…